Kapitel 17 1 Kompensationsydelse
Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at de kompensationsberettigende udgifter er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen yder kompensationsydelsen efter stk. 1, når borgerens sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned. Ydelsen udgør et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned. Kommunalbestyrelsen yder dog til borgere, som kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, en kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter og et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned. Borgeren ansøger om, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om kompensationsydelse efter 2. eller 3. pkt.
Stk. 3 Social- og boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen for kompensationsydelsen, om, hvilke typer af kompensationsberettigende udgifter der er omfattet af stk. 2, 3. pkt., og om kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning. Bekendtgørelse om kompensationsydelse efter lov om social service
Stk. 4 Personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er ikke berettiget til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96. Bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service og barnets lov under midlertidige ophold i udlandet
(Ophævet)