Bemærk, at § 3 blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 3, om det har en betydning.
- Side 217 -
...henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år, med et tillæg på 7 pct. For perioden 1. januar-30. juni 2007 udgør den samlede rente 10,75 pct. Herudover fastsætter Renteloven tidspunktet, hvorfra renterne påløber. Hovedreglen er, at en fordring forrentes fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen, jf. Rentelovens § 3, stk. 1.
(...)
- Side 218 -
...arbejdsgiveren skal betale fuld erstatning for det tab, som lønmodtageren lider, kan der argumenteres for, at lønmodtageren kan kræve renter fra det tidspunkt, hvor den løn, erstatningen træder i stedet for, forfaldt til betaling. Domstolene er imidlertid utilbøjelige til at forrente erstatningskrav – herunder minimalerstatning – på samme måde som løn.
(...)
...feriegodtgørelsen det løbende ferieår, kan beløbet kræves forrentet efter Rentelovens almindelige regler, det vil sige 30 dage efter betalingspåkrav. Ferietillæg, der almindeligvis udbetales med maj-lønnen, har en i forvejen fastsat forfaldsdato og kan formentlig kræves forrentet fra denne dag efter Rentelovens § 3, stk. 1. Tilsvarende gælder løn under ferie.
(...)
- Side 219 -
Reglen om, at forrentning først sker 30 dage efter betalingspåkrav, gælder ikke, når der udtages stævning for kravet. I denne situation påløber procesrenter fra stævningens modtagelse i retten, jf. Rentelovens § 3, stk. 4. Der kan dog ikke ved sagsanlæg opnås forrentning fra et tidligere tidspunkt end forfaldsdagen.