Regionsloven § 36c

Denne konsoliderede version af regionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, hovedstadens udviklingsråd og hovedstadens sygehusfællesskab

Lov nr. 537 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 10. juli 2025,
som ændret ved lov nr. 719 af 20. juni 2025

§ 36c

Bestemmelse om, at en region skal styres efter § 36 b, træffes forud for eller i løbet af regionsrådets valgperiode. Har et regionsråd i løbet af valgperioden truffet bestemmelse om en ændret styreform efter 1. pkt., er denne bindende for den resterende del af valgperioden.

Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlæggelse i regioner, der styres efter § 36 b, herunder regler om vederlag for medlemskab af stående udvalg.