Pvc-afgiftsloven § 16

Denne konsoliderede version af pvc-afgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)

Lov nr. 2061 af 21. december 2020,
jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 20. marts 2025

§ 16

I forbindelse med kontrol efter § 15 er told- og skatteforvaltningen berettiget til at foretage enhver undersøgelse af varerne, der er nødvendig for udøvelse af kontrol, og til uden erstatning at udtage prøver af varerne, i det omfang det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Varemodtageren eller -fremstilleren er berettiget til efter undersøgelsens afslutning på begæring at få de udtagne prøver tilbageleveret, i det omfang de ikke er medgået ved undersøgelsen. Ved fastsættelsen af størrelsen af det beløb, der påhviler de angivne varer i afgift, kan den del af varerne, der er udtaget som prøver af told- og skatteforvaltningen, ikke fradrages i den angivne mængde eller værdi.

Stk. 2 Har told- og skatteforvaltningen besluttet kun at undersøge en del af de angivne varer, anvendes resultaterne af den delvise undersøgelse på alle varer, der er anført under den pågældende varepost i den afgiftspligtiges regnskab. Varemodtageren eller -fremstilleren kan anmode om en supplerende undersøgelse af varerne, såfremt det kan sandsynliggøres, at resultatet af den delvise undersøgelse ikke kan anvendes på resten af de angivne varer.

Stk. 3 Det påhviler varemodtageren eller -fremstilleren eller den, som handler på varemodtagerens eller -fremstillerens vegne, at udføre det arbejde, der er nødvendigt for undersøgelsen af varerne. Omkostningerne i forbindelse hermed afholdes af varemodtageren eller -fremstilleren.