Psykologloven § 3

Denne konsoliderede version af psykologloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om psykologer m.v.

Lov nr. 494 af 30. juni 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af 1. juli 2021,
som ændret ved lov nr. 716 af 20. juni 2025

Fratagelse af autorisation
§ 3

En autoriseret psykolog kan fratages sin autorisation, såfremt psykologen må antages at være til fare for andre mennesker på grund af

  • 1) en lidelse, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af hvervet, eller

  • 2) sygdom eller misbrug af rusmidler eller lignende, der bevirker, at psykologen varigt eller med mellemrum befinder sig i en mangelfuld sjælstilstand, eller

  • 3) udvist grov forsømmelighed ved udøvelsen af psykologens faglige virksomhed.

Stk. 2 En autoriseret psykolog kan fratages sin autorisation, hvis den pågældende overtræder et påbud udstedt i medfør af § 2 e.

Stk. 3 Psykolognævnet fratager en psykologs danske autorisation, som er meddelt her i landet på baggrund af autorisation i et andet land, hvis autorisationen i det andet land bliver frataget den pågældende eller på anden måde mister sin gyldighed.