Momsloven § 53

Denne konsoliderede version af momsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om merværdiafgift (momsloven)

Lov nr. 375 af 18. maj 1994, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019,
som ændret ved lov nr. 1548 af 18. december 2018, lov nr. 1295 af 05. december 2019, lov nr. 810 af 09. juni 2020, lov nr. 2197 af 29. december 2020, lov nr. 789 af 04. maj 2021, lov nr. 1179 af 08. juni 2021, lov nr. 1240 af 11. juni 2021, lov nr. 2616 af 28. december 2021, lov nr. 288 af 07. marts 2022, lov nr. 832 af 14. juni 2022 og lov nr. 904 af 21. juni 2022

§ 53

Virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye transportmidler til en køber i et andet EU-land, skal udstede faktura over salget. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold af fakturaen. Momsbekendtgørelsen

Stk. 2 Kopi af fakturaen skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned efter udløbet af den kalendermåned, i hvilken leverancen har fundet sted. Samtidig med indsendelse af fakturakopi skal der med henblik på tilbagebetaling af afgift efter denne lov fremlægges dokumentation for den afgift, der er betalt ved indkøb af det pågældende transportmiddel. Der tilbagebetales et beløb svarende til det afgiftsbeløb, der enten er indeholdt i den oprindelige købspris eller er betalt ved en tidligere erhvervelse fra et andet EU-land eller ved indførsel fra steder uden for EU. Har transportmidlet tabt i værdi siden anskaffelsen, nedsættes tilbagebetalingen svarende til forholdet mellem den oprindelige anskaffelsespris uden afgift og videresalgsprisen.