Forarbejder til Lov om udskydelse af ferie i forbindelse med covid-19 § 6

Lov nr. 348 af 02. april 2020

§ 6

Paragraffen blev vedtaget med samme ordlyd som fremsat i lovforslaget:

Fjern ændringsmarkering Vis ændringsmarkering

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Anvendelsesområde
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Udskydelse af ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema

1. Indledning

Inden for visse brancher opleves aktuelt mangel på særlig arbejdskraft som følge af mange sygdoms- eller karantæneramte lønmodtagere eller på grund af særlige opgaver i forbindelse med covid-19. Det er derfor et problem, hvis lønmodtagere i de brancher i større omfang skal holde resterende ferie inden 1. maj 2020.

Efter § 15, stk. 3, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, herefter ferieloven, kan en arbejdsgiver såfremt væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, ændre tidligere fastsat ferie uden varsel. Det er forudsat, at den ændrede ferie skal kunne afholdes i ferieåret. Det følger af § 19, stk. 1, i ferieloven, at en lønmodtager og en arbejdstager kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår.

Gældende regler giver ikke mulighed for, at en arbejdsgiver kan udskyde ferien, hvis ferien ikke kan placeres inden ferieårets udløb, hvilket for indeværende ferieår er den 30. april 2020. Gældende regler giver desuden heller ikke mulighed for, at der kan overføres ferie ud over optjent ferie ud over 20 dage til en efterfølgende afholdelsesperiode.

Som følge af covid-19 foreslås det, at såfremt væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt i forbindelse med covid-19, kan ferie, som ikke kan holdes i ferieåret, udskydes til den efterfølgende afholdelsesperiode. Udskydelsen omfatter både ferie, som er fastlagt og ferie, der ikke er fastlagt. Udskydelse af ferie vil enten kunne ske efter aftale mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager eller efter arbejdsgiverens pålæg. Herved imødekommes et behov for, at berørte lønmodtagere uden tab af ferie vil kunne arbejde i den forestående periode, hvor behovet for særlig arbejdskraft vil kunne være påtrængende.

For ikke at forspilde formålet med forslaget – at give arbejdsgiveren en hurtig men midlertidig bedre mulighed for at imødekomme en efterspørgsel på særlig arbejdskraft – foreslås, at loven finder anvendelse på alle lønmodtagere, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt. Loven vil derfor som udgangspunkt gælde uanset andre fastsatte regler herom, herunder regler fastsat ved kollektiv overenskomst. Dog foreslås det, at der kan indgås kollektiv overenskomst eller aftale om, i hvilke andre situationer i forbindelse med covid-19, der kan ske udskydelse af ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode. Herved får arbejdsmarkedets parter mulighed for selv at fastsætte nærmere regler om, i hvilke situationer i forbindelse med covid-19 en udskydelse af ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode skal ske.

Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af covid-19, vil forslaget kun gælde ferie, der er optjent efter den gældende ferielov til brug i ferieåret 2019/2020 og det korte ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

Ferieloven finder med enkelte undtagelser anvendelse på alle lønmodtagere. Det vil sige personer, der mod vederlag udfører arbejde i et tjenesteforhold. Der er dog visse lønmodtagergrupper, som enten er undtaget fra ferieloven fx tjenestemænd, eller hvor der er mulighed for at fastsætte andre regler, fx forsvaret, jf. ferielovens § 2 og § 3. En række kollektive overenskomster og aftaler indeholder desuden regler om ferie. Reglerne om varsling af ferie gælder således kun, hvis andet ikke er fastsat ved kollektiv overenskomst eller individuel aftale.

Ferie optjenes i kalenderåret (optjeningsåret) og afholdes i ferieåret, fra den 1. maj året efter til den 30. april i det efterfølgende år. Som led i overgangen til den nye ferielov, som træder i kraft den 1. september 2020, afholdes ferie, som er optjent fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019, i det korte ferieår fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Baggrunden for forslaget er den hurtige udvikling i spredningen af covid-19 tilfælde i Danmark. Formålet med lovforslaget er at give arbejdsgivere en midlertidig men hurtig adgang til i helt særlige situationer i forbindelse med covid-19 at udskyde en lønmodtagers ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode. Herved imødekommes et behov for, at berørte lønmodtagere uden tab af ferie vil kunne arbejde i den forestående periode, hvor behovet for særlig arbejdskraft vil kunne være påtrængende.

For ikke at forspilde formålet med forslaget foreslås, at loven finder anvendelse på alle lønmodtagere uanset overenskomstforhold, og uanset hvad der i øvrigt måtte gælde for lønmodtageren. Tjenestemænd vil derfor også blive omfattet af forslaget. Det foreslås desuden, at loven kun finder anvendelse for ferie til brug i ferieåret 2019/2020 og det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

For at undgå tvivl om hvilke regler, der vil gælde, finder Beskæftigelsesministeriet det hensigtsmæssig, at forslaget får forrang for modsatrettede bestemmelser i kollektive eller individuelle aftaler samt andre fastsatte regler. Det foreslås derfor, at loven gælder som udgangspunkt uanset individuelle aftaler, kollektive overenskomster samt regler fastsat i medfør af § 3 i ferieloven, samt anden lovgivning og kan ikke fraviges ved aftale.

Dog foreslås det, at der kan indgås kollektiv overenskomst eller aftale om, i hvilke andre situationer i forbindelse med covid-19, der kan ske udskydelse af ferie omfattet af loven til en efterfølgende afholdelsesperiode. Herved får arbejdsmarkedets parter mulighed for selv at fastsætte nærmere regler om, i hvilke situationer i forbindelse med covid-19 en udskydelse af ferie til den efterfølgende afholdelsesperiode vil kunne ske.

Der henvises til bemærkningerne til §§ 1, 2 og 4.

2.2. Udskydelse af ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af ferielovens § 15, stk. 1, at en arbejdsgiver efter forhandling med lønmodtageren fastsætter, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal holdes.

Det følger af ferielovens § 15, stk. 3, at hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Det er i den forbindelse forudsat, at den omplacerede ferie skal afholdes inden ferieårets udløb. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. Allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes. Bestemmelsen kan fraviges ved kollektiv overenskomst, jf. ferielovens § 20, stk. 2. Der kan dog ikke indgås aftale om, at ferien kan udskydes til et efterfølgende ferieår.

Det følger af ferielovens § 19, stk. 1, at en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår, medmindre andet følger af kollektiv overenskomst.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Gældende regler giver ikke mulighed for, at arbejdsgiveren kan udskyde ferie, hvis ferien ikke kan placeres inden ferieårets udløb, hvilket for indeværende ferieår er den 30. april 2020. Gældende regler giver desuden heller ikke mulighed for, at der kan overføres ferie ud over optjent ferie ud over 20 dage til en efterfølgende afholdelsesperiode.

For i større omfang at sikre den nødvendige arbejdskraft til udførelse af vigtige samfundsopgaver i den aktuelle situation med covid-19, foreslås det, at såfremt væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt i forbindelse med covid-19, kan ferie, som ikke kan holdes i ferieåret, udskydes til den efterfølgende afholdelsesperiode. Bestemmelsen vil skulle forstås i overensstemmelse med ferielovens § 15, stk. 3, 1. pkt., hvorefter arbejdsgiveren under samme betingelser kan ændre tidligere fastsat ferie. Det foreslås, at udskydelsen såvel gælder fastsat ferie som ferie, der ikke er fastsat.

Udskydelse af ferie kan enten ske efter aftale med lønmodtageren eller efter arbejdsgiverens pålæg. Herved imødekommes et behov for, at berørte lønmodtagere uden tab af ferie vil kunne arbejde i den forestående periode, hvor behovet for særlig arbejdskraft kan være påtrængende.

Dog foreslås det, at der kan indgås kollektiv overenskomst eller aftale om, i hvilke andre særlige situationer i forbindelse med covid-19, der kan ske udskydelse af ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode. Herved får arbejdsmarkedets parter mulighed for selv at fastsætte nærmere regler om, i hvilke særlige situationer i forbindelse med covid-19 en udskydelse af ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode kan ske.

Der henvises til bemærkningerne til §§ 3 og 4.

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. De administrative konsekvenser for borgere

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Efter Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden har lønmodtagere ret til at holde 4 ugers ferie. Såfremt en lønmodtager alene holder 3 ugers ferie efter ferieloven i ferieåret 1. maj 2019 – 30. april 2020 opstår der derfor spørgsmål om forholdet til direktivet. I den forbindelse bemærkes det, at direktivet ikke er til hinder for, at lønmodtageren efter aftale holder den årlige ferie i en periode, der er over 12 måneder. I den aktuelle situation må det antages, at langt de fleste vil være interesseret i en overførsel af ferie, så den kan holdes på et senere tidspunkt.

Det er anerkendt i EU-retten, at force majeure kan udgøre en begrundelse for, at en medlemsstat i en kortere periode undlader at opfylde forpligtelser efter EU-retten, jf. C-52/04, Feuerwer. Den aktuelle situation vurderes at kunne betragtes som force majeure. Princippet vedrørende force majeure er udtrykkeligt fastslået for visse offentlige funktioner i artikel 2, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, det såkaldte rammedirektiv om arbejdsmiljø, der også udgør en overordnet ramme for arbejdstidsdirektivet. Fx politi og sundhedspersonale er således omfattet af den udtrykkelige bestemmelse. Det må i situationen også antages at være tilfældet for privatansatte, i det omfang det er nødvendigt for at opretholde fx forsyningen af fødevarer i en situation, hvor der kan være mangel på arbejdskraft som følge af sygdom og karantæne.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da der er et akut behov for at vedtage det tiltag, som lovforslaget indeholder. Under hensyn til, at lovforslaget - som det fremgår af fremsættelsestalen - ønskes hastebehandlet, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med fremsættelsen.

9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angive »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Efter Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden har lønmodtagere ret til at holde 4 ugers ferie. Såfremt en lønmodtager alene holder 3 ugers ferie efter ferieloven i ferieåret 1. maj 2019 – 30. april 2020 opstår der derfor spørgsmål om forholdet til direktivet. I den forbindelse bemærkes det, at direktivet ikke er til hinder for, at lønmodtageren efter aftale holder den årlige ferie i en periode, der er over 12 måneder. I den aktuelle situation må det antages, at langt de fleste vil være interesseret i en overførsel af ferie, så den kan holdes på et senere tidspunkt.
Det er anerkendt i EU-retten, at force majeure kan udgøre en begrundelse for, at en medlemsstat i en kortere periode undlader at opfylde forpligtelser efter EU-retten, jf. C-52/04, Feuerwer. Den aktuelle situation vurderes at kunne betragtes som force majeure. Princippet vedrørende force majeure er udtrykkeligt fastslået for visse offentlige funktioner i artikel 2, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, det såkaldte rammedirektiv om arbejdsmiljø, der også udgør en overordnet ramme for arbejdstidsdirektivet. Fx politi og sundhedspersonale er således omfattet af den udtrykkelige bestemmelse. Det må i situationen også antages at være tilfældet for privatansatte, i det omfang det er nødvendigt for at opretholde fx forsyningen af fødevarer i en situation, hvor der kan være mangel på arbejdskraft som følge af sygdom og karantæne.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre end minimumskrav i EU-regulering
JA
NEJ
 
X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 6

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland svarende til ferielovens geografiske anvendelsesområde. Færøerne og Grønland har egne ferielove.

Ikrafttrædelse af § 6 i lov nr. 348

Dato: 02. april 2020

Tekst:

§ 5. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Alle ikrafttrædelsesbestemmelserne i lov nr. 348

§ 5. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.