Lov om produkter og markedsovervågning Kapitel 7

Denne konsoliderede version af lov om produkter og markedsovervågning er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 799 af 9. juni 2020,
jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 8. januar 2026

Kapitel 7 1 Rådgivende organ
§ 33

Erhvervsministeren kan etablere et rådgivende organ, som kan varetage rådgivende opgaver for Erhvervsstyrelsen vedrørende produkter og markedsovervågning efter denne lov og øvrige markedsovervågningsopgaver. For færdselsrelaterede produkter og produkter, som anvender materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, kan det rådgivende organ alene varetage rådgivende opgaver for Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår markedsovervågning efter denne lov og øvrige markedsovervågningsopgaver.

Stk. 2 Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de opgaver, som det rådgivende organ skal varetage, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3 Erhvervsministerens fastsættelse af regler efter stk. 2 om færdselsrelaterede produkter skal ske efter forhandling med transportministeren.

Stk. 4 Erhvervsministerens fastsættelse af regler efter stk. 2 om produkter, som anvender materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, skal ske efter forhandling med miljøministeren.