Forretningsudvalgene for Region Sjælland og Region Hovedstaden, der er nedsat i henhold til regionsloven og styrelsesvedtægten, varetager i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 de funktioner, som i § 116, stk. 1, og § 117, stk. 1, i denne lov, jf. regionslovens § 18 og § 23, stk. 1 og 2, er tillagt forretningsudvalgene vedrørende regionernes økonomiske forvaltning.
Stk. 2 Forretningsudvalgene varetager i den periode, der er nævnt i stk. 1, i øvrigt de funktioner, som i lov om kommunernes styrelse er tillagt det af kommunalbestyrelsen nedsatte økonomiudvalg.
Stk. 3 Erklæring fra forretningsudvalgene skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådene til beslutning.
Stk. 4 § 20, § 21, stk. 1 og 2, og § 23 om kommunalbestyrelsens udvalg m.v. og §§ 24-26 om valg og valgmåde i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for forretningsudvalgene for Region Sjælland og Region Hovedstaden i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 5 § 22, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, om udvalgsformandens virksomhed i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for formanden for forretningsudvalget for Region Sjælland eller Region Hovedstaden i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 6 § 28 om et medlems udtræden af udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for et medlems udtræden af forretningsudvalget for Region Sjælland eller Region Hovedstaden i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 7 § 29, stk. 1 og 3 og stk. 5, litra b, om udvalgsmedlemmers habilitet i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af forretningsudvalgene for Region Sjælland og Region Hovedstaden i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.