Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere § 27

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1534 af 12. december 2023

§ 27

Konstaterer Finanstilsynet, eller har Finanstilsynet grund til at antage, at en kreditservicevirksomhed, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union, som leverer tjenesteydelser i Danmark, og som Danmark er værtsland for, ikke overholder reglerne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, underretter Finanstilsynet de kompetente myndigheder i kreditservicevirksomhedens hjemland med henblik på at afklare, om der foreligger overtrædelse af reglerne.

Stk. 2 Finanstilsynet kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger, hvis en udenlandsk kreditservicevirksomhed fortsætter ulovlige forhold på trods af foranstaltninger, der er truffet i hjemlandet, eller fordi disse viser sig at være utilstrækkelige eller mangelfulde, og hvis øjeblikkelig handling er nødvendigt for at imødegå en alvorlig trussel mod låntagernes kollektive interesse, herunder kan Finanstilsynet forbyde kreditservicevirksomheden at udføre kreditserviceringsaktiviteter i Danmark.