Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere § 19

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1534 af 12. december 2023

Kreditkøbers overførsel af kreditgivers rettigheder
§ 19

En kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 18, som overfører en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, skal to gange årligt oplyse Finanstilsynet om identifikatoren for den juridiske enhed (LEI-kode) for den nye kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 18, eller, hvis en sådan identifikator ikke findes, om følgende:

  • 1) Identiteten på den nye kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 18, eller direktions- og bestyrelsesmedlemmerne i den nye kreditkøber og de personer, som besidder kvalificerede andele i den nye kreditkøber, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

  • 2) Adressen på den nye kreditkøber eller, hvis det er relevant, dennes repræsentant, jf. § 18.

Stk. 2 En kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 18, skal samtidig med oplysningerne, jf. stk. 1, endvidere oplyse Finanstilsynet om følgende:

  • 1) Det samlede udestående beløb for kreditgiverens rettigheder i henhold til den misligholdte kreditaftale eller de misligholdte kreditaftaler, der overføres.

  • 2) Antallet og størrelsen af kreditgiverens rettigheder i henhold til de misligholdte kreditaftaler eller de misligholdte kreditaftaler, der overføres.

  • 3) Hvorvidt overførslen omfatter en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, der er indgået med forbrugere, og de typer af aktiver, der tjener som sikkerhedsstillelse for den misligholdte kreditaftale, hvor dette er relevant.

Stk. 3 En kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 18, skal efter anmodning fra Finanstilsynet afgive oplysningerne som nævnt i stk. 1 og 2 kvartalsvis, når Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt.