Forsikringsvirksomhedsloven § 272

Denne konsoliderede version af forsikringsvirksomhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed)

Lov nr. 718 af 13. juni 2023,
som ændret ved lov nr. 1546 af 12. december 2023

Tvangsbøder
§ 272

Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan som tvangsmiddel pålægge et forsikringsselskabs bestyrelse, direktion, eksterne revisor, interne revisionschef, ansvarshavende aktuar, likvidator, generalagent, filialbestyrer eller repræsentantskab daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis de ikke i rette tid efterkommer de pligter, der efter denne lov, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/35 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) eller regler udstedt i medfør af denne lov eller forordninger påhviler dem over for henholdsvis Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2 Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge en fysisk eller juridisk person eller den person, der er ansvarlig for den juridiske person, daglige eller ugentlige tvangsbøder, når personen undlader at opfylde de pligter, som følger af § 270, stk. 2 og 3.

Stk. 3 Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge et forsikringsselskab daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis selskabet ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af § 280, stk. 1, 3 og 4.