Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten § 10

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 487 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 14. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 1662 af 30. december 2024 og lov nr. 1648 af 16. december 2025

§ 10

Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre udbydere af undervisning efter denne lov indsatsen i regionen, herunder den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten, med henblik på at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2 Voksenuddannelsescentre og andre udbydere af undervisning efter denne lov skal samarbejde med regionsrådet om koordineringen efter stk. 1.

Stk. 3 Det enkelte voksenuddannelsescenter informerer offentligt om udbuddet, herunder om driftsoverenskomstparternes udbud, med angivelse af blandt andet udbuddets omfang og indhold samt undervisningssted. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om anvendelse af et fælles informationssystem ved annoncering af udbud og tilmelding til undervisningen.