Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 193

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1155 af 08. juni 2021,
jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 01. marts 2024

§ 193

Konstaterer Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet, at der er hindringer for afvikling af et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, som følge af at andre fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, besidder nedskrivningsegnede forpligtelser i virksomheden under afvikling, skal Finanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet, der har nedskrivningsegnede passiver, at begrænse sine maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer i virksomheden under afvikling.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor fondsmæglerselskabet er en del af samme afviklingskoncern som fondsmæglerselskabet under afvikling.