Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter Afsnit X

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1155 af 8. juni 2021,
jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024,
som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, lov nr. 481 af 22. maj 2024, lov nr. 1602 af 17. december 2024, lov nr. 1666 af 30. december 2024, lov nr. 1668 af 30. december 2024, lov nr. 52 af 28. januar 2025 og lov nr. 712 af 20. juni 2025

Kapitel 28 1 Ikrafttræden m.v.
§ 288

Loven træder i kraft den 26. juni 2021.

Stk. 2 Kravet i § 212 har virkning fra den 1. januar 2024. Har Finanstilsynet fastsat en frist i medfør af stk. 3, 3. pkt., efter den 1. januar 2024, gælder kravet i § 212 fra den fastsatte frist.

Stk. 3 Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist for virksomhederne til at opfylde kravene i § 198 og § 203, stk. 2. Virksomhederne skal opfylde kravene i § 198 og § 203, stk. 2, den 1. januar 2024. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet, og hvis det er behørigt begrundet og hensigtsmæssigt, fastsætte en frist efter den 1. januar 2024. Finanstilsynet fastsætter med henblik på opfyldelsen af kravene delmål, som virksomhederne skal opfylde den 1. januar 2022. Finanstilsynet fastsætter delmål for hver 12-månedersperiode i overgangsperioden for virksomheden.

Stk. 4 Afgørelser om krav om nedskrivningsegnede passiver, som er truffet inden denne lovs ikrafttræden, jf. stk. 1, gælder også efter denne lovs ikrafttræden, indtil Finanstilsynet fastsætter et nyt krav om nedskrivningsegnede passiver i medfør af § 198.

Kapitel 29 1 Overgangsbestemmelser m.v.
§ 290

Retningslinjer, som er aftalt i medfør af § 29 i markedsføringsloven inden den 1. januar 2004 finder fortsat anvendelse for fondsmægleselskaber, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt af erhvervsministeren i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed eller § 45, stk. 2, i denne lov.

§ 291

Lovens kapitel 16 gælder ikke for fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders regnskabsaflæggelse og regnskabsindberetning for regnskabsåret 2021. For dette regnskabsår finder kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed anvendelse.

§ 292

Eksponeringer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var påtaget eller indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i værdipapirhandlere eller fondsmæglerselskaber, hvor vedkommende er ansat, kan fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.

Stk. 2 Interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset forbuddet i § 87 opretholde og udnytte økonomiske interesser, som vedkommende ejer ved lovens ikrafttræden.

§ 293

Direktører og filialbestyrere og dermed ligestillede i fondsmæglerselskaber, der pr. 1. januar 1996 lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabets, og som har foretaget anmeldelse heraf til Finanstilsynet i medfør af § 37, stk. 4, i lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, kan uanset § 89 fortsætte sådan virksomhed.

Stk. 2 Personer omfattet af § 89, der den 1. januar 2004 havde hverv omfattet af bestemmelsen, kan uden bestyrelsens tilladelse fortsætte hermed, hvis det pågældende hverv var anmeldt til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Havde fondsmæglerselskabet den 1. januar 2004 eksponeringer mod den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan eksponering fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.

Stk. 3 Personer omfattet af § 90, der den 1. januar 2004 havde hverv omfattet af bestemmelsen, kan uden direktionens tilladelse fortsætte hermed, hvis det pågældende hverv var anmeldt til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Havde fondsmæglerselskabet den 1. januar 2004 eksponeringer mod den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan eksponering fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.

§ 294

Regler fastsat i medfør af lovens § 95, stk. 7, om fondsmæglerselskabers og investeringsselskabers placering af kunders midler på en særlig kundekonto finder tilsvarende anvendelse på kunders midler, der er modtaget før den 1. juni 2000.

§ 295

§ 126 finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber, hvis samtlige ejendomme og aktier (andele) i ejendomsselskaber er erhvervet før den 8. oktober 1998.

Stk. 2 Aktiver omfattet af stk. 1 kan ikke opskrives til en højere bogført værdi end den bogførte værdi, aktiverne havde den 8. oktober 1998.

§ 296

§ 172, stk. 2, gælder kun for efterstillet kapital, der er udstedt efter den 1. juli 2001.

Kapitel 30 1 Ændringer i anden lovgivning
Konsekvensændringer i anden lovgivning
§ 297

(Udeladt)

Konsekvensændringer i andre love end lov om finansiel virksomhed
§ 298

(Udeladt)

§ 299

(Udeladt)

§ 300

(Udeladt)

§ 301

(Udeladt)

§ 302

(Udeladt)

§ 303

(Udeladt)

§ 304

(Udeladt)

§ 305

(Udeladt)

§ 306

(Udeladt)

Kapitel 31 1 Færøerne og Grønland
§ 307

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.