Lov om firmapensionskasser § 1

Denne konsoliderede version af lov om firmapensionskasser er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1703 af 27. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 26. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 481 af 22. maj 2024, lov nr. 712 af 20. juni 2025 og lov nr. 730 af 20. juni 2025

§ 1

Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes i enten et forsikringsselskab eller en pensionskasse, der i henhold til lov om forsikringsvirksomhed må udøve forsikringsvirksomhed, eller i en firmapensionskasse, der har tilladelse i henhold til denne lov.

Stk. 2 Stk. 1 gælder dog ikke for løfter om pension

  • 1) afgivet af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab,

  • 2) afgivet over for direktører eller disses efterladte,

  • 3) reguleret i henhold til særlig lov eller

  • 4) afgivet af kommunale foreninger, for hvis forpligtelser kommuner hæfter fuldt ud.