Forfattere: Hans Viggo Godsk Pedersen
Udgivelsesdato: 22. juli 2022
ISBN: 9788757453744
- Side 94 -
...finansiel virksomhed § 48. Reguleringen omfattede tillige bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv. § 22, der indeholdt regler om kaution for penge- og realkreditinstitutter. Hertil kom selvsagt den generelle aftaleretlige regulering herunder de særlige regler om forbrugeraftaler i aftalelovens kapitel IV.
...den ikke opfylder denne betingelse. Reglen indebærer således en fravigelse af de almindelige regler om aftaleindgåelse. Noget andet er, at det er vanskeligt at forestille sig, at et pengeinstitut skulle nøjes med at have en kautionsaftale alene på et mundtligt grundlag. 3 3. Bestemmelsen var tidligere fvl. § 48, stk. 5. Det er i øvrigt nyt, at be-
- Side 95 -
...orienteret om indholdet i aftalen og konsekvenserne af at påtage sig en kautionsforpligtelse. Iagttager pengeinstituttet ikke denne oplysningsforpligtelse, kan det kun gøre kautionen gældende, hvis kautionisten på anden vis har haft et forsvarligt grundlag for at bedømme de risici, der var forbundet med at indgå kautionsforpligtelsen, jf. fvl. § 48, stk. 2.
- Side 96 -
...eller det seneste årsregnskab, hvis der kautioneres for en erhvervsdrivendes gæld. Som nævnt kan et pengeinstitut, der ikke har overholdt sin oplysningspligt, kun gøre kautionsforpligtelsen gældende, såfremt kautionisten på anden måde har haft et forsvarligt grundlag for at bedømme de risici, der var forbundet med at påtage sig kautionsforpligtelsen.
- Side 99 -
...hovedforholdet ud over hovedstolen eller kredittens maksimum. Er der tale om et lån, der afdrages, vil det normalt kun kunne være i starten af låneperioden, det reelt indebærer en begrænsning i hæftelsen. Renter eller omkostninger i forhold til kautionisten kan udmærket bringe gælden ud over de nævnte grænser, hvis kautionisten har misligholdt sin forpligtelse.
...væsentlige det samme, nemlig en regel, der er vendt mod kautioner, der står i misforhold til kautionistens økonomi. God skik-bekendtgørelsens § 22 var i princippet et forbud mod sådanne kautioner, medens den nuværende regel i fvl. § 48, stk. 10, er en regel, der giver hjemmel til lempelse af forpligtelsen. Allerede inden gennemførelsen af reglen i
(...)
- Side 100 -
fvl. § 48, stk. 10, var der imidlertid en vis praksis for at anvende aftl. § 36 på kautioner, der stod i misforhold til kautionistens økonomiske forhold.
- Side 102 -
...det klart årsager, der beror på kreditors forhold, nemlig manglende meddelelse om henstand eller misligholdelse og undladelse af at gøre forpligtelsen gældende mod en af flere. På denne baggrund synes det under hensyn til forudberegnelighed for de øvrige kautionister begrundet at nedsætte deres hæftelse med en forholdsmæssig andel i sådanne tilfælde.
...Finansrådet og Forbrugerrådet i lovgivningen, blev der i lovgivningen indsat den regel, der nu er fvl. § 48, stk. 9 om bortfald af kautionsforpligtelsen uden for tilfælde af forældelse. Reglen bestemmer, at en kautionsforpligtelse uden for erhvervsforhold bortfalder efter 10 år eller efter 5 år. Er kautionen indgået til sikkerhed for en kredit med
- Side 104 -
blev derfor indsat en mere objektiv regel i fvl. § 48. Reglerne findes nu i § 48, stk. 6-8.
(...)
...god begrundelse for undladt meddelelse. Tilsvarende meddelelsespligt gælder, hvis pengeinstituttet giver låntageren henstand, uden at kautionisten har givet konkret samtykke dertil. Et forhåndssamtykke vil således være uden betydning i forhold til meddelelsespligten, hvilket stemmer med hidtidig opfattelse i relation til den almindelige regel i § 47.
- Side 105 -
...varetage sine interesser, jf. nærmere herom ovenfor i afsnit 7. Efter fvl. § 48, stk. 5, skal pengeinstituttet årligt give kautionisten skriftlig meddelelse om størrelsen af den gældspost, som kautionen er stillet til sikkerhed for. Derved har kautionisten mulighed for løbende at vurdere, hvor stort et beløb vedkommende risikerer at skulle betale.
- Side 106 -
...være uden betydning for dette led i bestemmelsen. Reglen om bortfald efter 10 år i fvl. § 48, stk. 9, er ikke gjort anvendelig på realkreditlån, der jo typisk har en meget længere løbetid. En kautionist for et realkreditlån nyder således i det væsentlige en beskyttelse svarende til den beskyttelse, en kautionist har i forhold til et pengeinstitut.
Det følger af fvl. § 48, stk. 11, at reglerne om kaution finder anvendelse på tredjemandspant uden for erhvervsforhold. Der kan ikke være tvivl om, at det er hensigtsmæssigt, at der er sket denne udvidelse, idet det ikke kan anses for begrundet, at en privat tredjemandspantsætter skal have en ringere beskyttelse end en privat kautionist.
- Side 107 -
...tilsvarende praksis, vil den pågældende praksis næppe kunne finde anvendelse, hvorfor der for disse formentlig vil være en realitet i, at reglerne kun gælder for disse, hvis tredjemandspantet er stiftet efter 1. juli 2015. Tilsvarende må formentlig antages for så vidt angår kaution i misforhold til kautionistens økonomi i § 48, stk. 10, jf. herom i afsnit 4.
(...)
Det følger af § 14, stk. 6 og 8, at reglerne i fvl. § 48, stk. 6-8, om meddelelse om henstand og misligholdelse finder anvendelse på kaution for realkreditlån og på tredjemandspant, hvis ydelserne forfalder efter 1. juli 2015. Disse regler kan derfor ikke påberåbes på tidligere forfaldne ydelser på sådanne forpligtelser.
(...)
Det følger endvidere af ændringslovens § 14, stk. 7, at reglerne i fvl. § 48, stk. 3, 4 og 9, ikke finder anvendelse på tredjemandspant, der er stiftet inden