Lov om et loft over indtægter fra elproduktion § 8

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 456 af 02. maj 2023

§ 8

Ved opgørelsen af betalingsgrundlaget efter dette kapitel skal den betalingspligtige anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med fysiske eller juridiske personer, der har en forbindelse til den betalingspligtige som omhandlet i ligningslovens § 2, i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på den betalingspligtiges transaktioner med fysiske eller juridiske personer, der indgår i en koncern eller er en associeret virksomhed i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1 og 5, hvori den betalingspligtige indgår eller er en associeret virksomhed.