Lov om Den Sociale Investeringsfond Kapitel 6

Denne konsoliderede version af lov om Den Sociale Investeringsfond er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1462 af 11. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2025

Kapitel 6 1 Tilsyn med fonden
§ 15

Social- og boligministeren fører tilsyn med fonden.

Stk. 2 Social- og boligministeren kan afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig for at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse. Ministeren skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt.

Stk. 3 Bestyrelsesformanden holder social- og boligministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi eller aktiviteter.

Stk. 4 Social- og boligministeren kan fastsætte regler om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v.

§ 15a

Fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til social- og boligministeren. Social- og boligministeren oversender redegørelsen til Folketinget.