Forarbejder til Lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19 § 3

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Covid-19 situationen betyder, at Danmark på mange måder er lukket ned. Det har stor betydning for de dagpengemodtagere, som står til at miste deres dagpenge. De kan have svært ved at finde jobs, når mange virksomheder overvejer at opsige medarbejdere fremfor at ansætte.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet er derfor bl.a. enige om, at sætte lediges dagpengeanciennitet på pause frem til 31. maj 2020.

Det betyder, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke vil tælle med i den lediges dagpengeanciennitet. Dagpengemodtagere kan derved modtage dagpenge i op til tre måneder længere. Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af forbruget af dagpenge.

Det er en betingelse for at være omfattet af tiltaget, at borgeren er medlem af en arbejdsløshedskasse i perioden frem til 31. maj 2020.

De borgere, der har opbrugt deres dagpengeret siden 1. marts 2020 og eventuelt har meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig og herved opnå ret til dagpenge indtil 31. maj 2020. De skal i så fald genindmelde sig i arbejdsløshedskassen fra udmeldelsestidspunktet.

Det foreslås, at arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal suspenderes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med lovens ikrafttræden til og med den 31 maj 2020.

Forslaget vil begrænse virksomhedernes omkostninger samt administration ved arbejdsfordeling og hjemsendelse i perioden og betyder at den ledige får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, hvis de i øvrigt er berettiget hertil.

Forslaget skal ses i sammenhænge med at dagpengeperioden er forlænget med 3 måneder for alle dagpengemodtagere i den politiske aftale om covid-19 initiativer af 11. marts 2020. Dette forslag betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, ikke forbruger af dagpengeperioden. Konsekvensen af dette er, at dagpenge, som vil blive udbetalt som følge af suspensionen af G-dage ved hjemsendelse og arbejdsfordeling ikke vil indgå i personens dagpengeforbrug i denne periode.

Dagpenge udbetales med en individuel sats og G-dage med højeste dagpengesats. Derfor kan nogle få en lavere ydelse for de to første ledighedsdage, end de kunne have fået, hvis de fik G-dage fra arbejdsgiveren.

Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af covid-19 situationen, er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul, hvorefter de midlertidige regler ophører den 1. marts 2021 svarende til den ophørsklausul, som er fastsat i den sundhedsmæssige lovgivning, som har håndteret covid-19 situationen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af perioder der ses bort fra ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge

2.1.1. Gældende ret

Dagpengeperiodens længde er reguleret i de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020. Det følge af bestemmelsen, at et medlem, der har opnået ret til dagpenge, herunder opfylder et indkomst- eller beskæftigelseskrav, kan modtage dagpenge i en periode (dagpengeperioden), der er sammenlagt 2 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3 år (referenceperioden). Der opnås ret til påbegyndelse af en ny dagpengeperiode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (referenceperioden).

I bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpengeperioden er der i § 3 fastsat nærmere regler om, at dagpengeperioden svarer til sammenlagt 3.848 timer for fuldtidsforsikrede og 3.120 timer for deltidsforsikrede (ydelsesperiode) inden for 36 måneder (referenceperiode).

Der er videre fastsat regler om, at efter udløbet af dagpengeperioden kan et medlem, som har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, modtage dagpenge svarende til højst 1.924 timer for fuldtidsforsikrede og 1.560 timer for deltidsforsikrede inden for 18 måneder.

Forbrug af ydelsesperioden er reguleret i de gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse opgøres forbruget af perioden på 2 år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 16. maj 2020,

3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020,

4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,

7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og

8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets dagpengeperiode.

Udtrykket ”dagpenge” omfatter også feriedagpenge, jf. § 75 h i loven.

Indplacering i dagpengesystemet sker altid fra den første i den måned, hvori personen tilmelder sig som ledig og starter med at modtage dagpenge. Der kan dog først udbetales dagpenge fra den dato, hvor personen er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende. Forbruget af ydelsesperioden begynder fra det tidspunkt, hvor der udbetales dagpenge.

Referenceperioden på 3 år henholdsvis 1½ år for den forlængede dagpengeperiode løber fra den 1. i den måned, hvori personen begynder at modtage arbejdsløshedsdagpenge (indplacering).

Dagpengeretten anses for opbrugt alt efter, hvilken dato for udløb af ydelsesperioden eller udløb af referenceperioden der kommer først. Tilsvarende gælder for forbrug og udløb af den forlængede dagpengeperiode efter § 56 i loven.

Forlængelse af referenceperioden sker efter de gældende regler i § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse opgøres referenceperioden på 3 år eller højst 1½ år i hele måneder, og der medregnes ikke

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, og

3) perioder med støtte efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade, at personen ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne.

Fleksibel forlængelse af dagpengeperioden sker efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse har et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a i loven.

Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til at få forlænget. dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode

Det er valgfrit for medlemmet, om personen ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet kan løbende fremsætte sit ønske om udbetaling af dagpenge og dermed forlængelse af dagpengeperioden. Dette sker ved indsendelse af dagpengekortet, hvilket betyder, at forlængelsen sker for én måned ad gangen.

Indplacering i den forlængede dagpengeperiode for såvel ydelses- som referenceperioden sker fra den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge er udløbet.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Covid-19 situationen betyder, at Danmark på mange måder er lukket ned. Det har stor betydning for de dagpengemodtagere, som står til at miste deres dagpenge. De kan have svært ved at finde jobs, når mange virksomheder overvejer at opsige medarbejdere fremfor at ansætte.

Det foreslås derfor, at lediges forbrug af deres dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år samt eventuelt en forlænget dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1½ år, jf. § 55, stk. 4 og 5, i loven sættes på pause. Dette omfatter også forbrug som følge af udbetaling af feriedagpenge.

Forslaget betyder overordnet set, at ledige vil have den samme ret til dagpenge efter den 31. maj 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.

Konkret foreslås det, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Det betyder, at der ikke vil være nogle indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden. Periode betragtes derfor som såkaldt død periode ved opgørelsen af forbruget af dagpenge.

Hvis personen indplaceres i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling i perioden ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget, og personen vil den 1. juni 2020 have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år.

Det er en generel betingelse for ret til dagpenge, at personen skal være medlem af en arbejdsløshedskasse, jf. § 53, stk. 1, i loven. Det er derfor en betingelse, at personen vil være medlem af arbejdsløshedskassen i perioden frem til og med den -31. maj.

Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt den 1. marts 2020 og til lovens ikrafttræden, og eventuelt har meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig.

Det er hensigten, at der administrativt vil blive fastsat regler således, at genindmeldelse vil kunne ske i hele den periode, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene – dvs. perioden fra og med den 1. marts til 2020 og med den 31. maj 2020, og at medlemmet skal efterbetale medlemsbidrag for perioden.

Det betyder, at medlemskabet vil kunne genoprettes med virkning fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet vil opnå ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem til og med den 31. maj 2020. Der vil skulle efterbetales medlemsbidrag for udmeldelsesperioden, og personen vil fra genindmeldelsestidspunktet ligeledes skulle melde sig ledig hos jobcenteret, såfremt medlemmet ikke allerede er det.

Det foreslås, at lovens øvrige regler vil skulle finde anvendelse for udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.

Det betyder f.eks.:

– At personen skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, hvis personen overgår til dagpenge i perioden.

– At personen skal have beregnet en dagpengesats, hvis personen overgår til dagpenge i perioden.

– At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort, som danner grundlag for dagpengeudbetalingen, og at der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering på grundlag af oplysninger om løntimer i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

– At beskæftigelse i perioden kan medregnes til fleksibel genoptjening og kan indgå på beskæftigelseskontoen.

– At alle effektive karantæner også vil kunne afvikles i dagpenge udbetalt i perioden fra om med 1. marts 2020 til og med 31. maj 2020. Det drejer sig om karantæner for personer, der uberettiget har modtaget dagpenge (svig og uagtsomhed) og ved selvforskyldt ledighed, f.eks. personer, der selv opsiger deres job.

– At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere på beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a. indsatsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fraviges i anledning af covid-19, finder anvendelse.

2.2. Indførelse af perioder der ses bort fra ved karens hver fjerde måned

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengene hver 4. måned med et beløb svarende til én dags dagpenge for medlemmet. 4-månedersperioden regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder sin dagpengeperiode. Der sker dog ikke nedsættelse af dagpengene, hvis medlemmet for 4-månedersperioden som lønmodtager har fået indberettet 148 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister som fuldtidsforsikret eller 97 løntimer som deltidsforsikret lønmodtager, jf. § 56 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det følger af § 56 a, stk. 5, i loven, at perioden på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet har modtaget

1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller

3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Bestemmelsen er udtømmende.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Dagpengemodtagere kan miste én dags dagpenge hver 4. måned (karensdag), hvis de ikke har haft en vis beskæftigelse i perioden, jf. pkt. 2.2.1.

Det foreslås derfor, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke indgår i opgørelsen af 4-månedersperioden. Periode betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af 4-månedersperioden.

Forslaget betyder, at dagpengemodtagere ikke automatisk vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.

Det foreslås videre, at løntimer, som vil være indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 vil blive medregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i loven.

Forslaget betyder, at løntimer indberettet til indkomstregisteret forud for perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 samt løntimer indberettet til indkomstregisteret i perioden, vil kunne medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet i bestemmelsens stk. 2. Dette tyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således, at det ledige medlem vil kunne undgå en karens.

Efter udløbet af perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 fortsætter ”forbruget” af 4-månedersperioden, og dagpengemodtagere kan herefter igen få en karens.

2.3. Indførelse af perioder der ses bort fra ved udbetaling af supplerende dagpenge

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., for fuldtidsforsikrede og § 73, stk. 2, 1. pkt., for deltidsforsikrede i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge.

Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. En uge indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede vedrørende ugen. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen, uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige virksomhed.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, og § 73, stk. 4, i loven for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede, har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse.

Forlængelsen sker på baggrund af:

1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 7, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som ved udbetaling af ordinære dagpenge og eventuelle forlængede dagpenge, betyder covid-19 situationen, at Danmark på mange måder er lukket ned. Det har stor betydning for de dagpengemodtagere, som står til at miste deres dagpenge, herunder ret til supplerende dagpenge eller en eventuel ret til en forlænget periode med supplerende dagpenge.

Dagpengemodtagerne kan have svært ved at finde jobs, når mange virksomheder overvejer at opsige medarbejdere fremfor at ansætte. Dette gælder også for personer, som modtager supplerende dagpenge

Det foreslås derfor, at lediges forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, sættes på pause.

Konkret foreslås det, at udbetaling af supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbruget af de supplerende dagpenge, herunder eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge. Periode betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af forbruget af supplerende dagpenge.

Forslaget betyder overordnet set, at ledige vil have den samme ret til supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, efter den 31. maj 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, vil den 1. juni 2020 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.

2.4. Midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i særlige tilfælde

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem af en arbejdsløshedskasse ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) fra arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Seniormedlemmer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.

Det følger videre af bestemmelsen, at dagpengegodtgørelsen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter § 47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede svarende til 881 kr. (2020 niveau). Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af beløbet svarende til 441 kr. (2020 niveau). Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Efter § 84, stk. 2, i loven indtræder arbejdsgiverens forpligtelse kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger, hvilket typisk svarer til 74 timer. Ved opgørelsen af arbejdskravet medregnes alle timer, hvor medlemmet faktisk har udført arbejde, herunder evt. overarbejde.

Efter § 84, stk. 3, i loven bortfalder arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger videre af § 6, stk. 1, i den i medføre af § 84, stk. 10, i loven udstedte bekendtgørelse nr. 400 af 26. april 2017 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage), at arbejdsgiveren heller ikke skal betale G-dage, hvis

1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller rekonstruktion under tilsyn af skifteretten,

3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

4) arbejdsophøret skyldes force majeure,

5) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn, eller

6) medlemmet er partsfisker.

Efter § 84, stk. 4, i loven kan arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår. Ved opgørelsen heraf tæller en hele og halve G-dage hver som en gang.

Efter § 84, stk. 5, i loven udbetales dagpengegodtgørelsen snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som et led i beredskabet om covid-19 situationen foreslås det, at arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal suspenderes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med lovens ikrafttræden til og med den 31. maj 2020.

Forslaget vil begrænse virksomhedernes omkostninger samt administration ved arbejdsfordeling og hjemsendelse i perioden.

Ved en suspendering af G-dage kan den afskedigede person modtage dagpenge, hvis den pågældende er dagpengeberettiget. Ikke-dagpengeberettigede personer vil evt. kunne få kontanthjælp, såfremt de opfylder betingelserne herfor.

Forslaget skal ses i sammenhænge med den politiske aftale om covid-19 initiativer af 11. marts 2020, hvorefter forbruget af dagpengeperioden er suspenderet i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 for alle dagpengemodtagere.

Det betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, ikke forbruger af dagpengeperioden. Konsekvensen af dette er, at dagpenge, som vil blive udbetalt som følge af suspensionen af G-dage ved hjemsendelse og arbejdsfordeling, ikke vil indgå i personen dagpengeforbrug i denne periode.

Dagpenge udbetales med en individuel sats og G-dage med højeste dagpengesats. Derfor kan nogle få en lavere ydelse for de to første ledighedsdage, end hvis de ville have fået udbetalt G-dage fra arbejdsgiveren.

Det foreslås, at suspensionen omfatter arbejdsgivernes betaling af G-dage for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling fra og med lovens ikrafttræden til og med den 31. maj 2020.

Forslaget betyder, at hjemsendelser eller arbejdsfordelinger, som er startet forud for lovens ikrafttræden, og hvor de ledige dage ligger efter fra og med lovens ikrafttræden, ikke bliver omfattet af suspensionen.

For hjemsendelser/arbejdsfordelinger, der vil starte forud for den 1. juni 2020, og hvor de ledige dage vil ligge efter denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage, da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af arbejdsfordelingen/hjemsendelse.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med baggrund i covid-19 situationen, hvor Danmark på mange måder er lukket ned, og det er svært at finde jobs, når mange virksomheder overvejer at opsige medarbejdere fremfor at ansætte foreslås det, at lediges forbrug af deres dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år samt eventuel forlænget dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1½ år, sættes på pause.

Forslaget betyder, at ledige vil have den samme ret til dagpenge efter den 31. maj 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.

Konkret foreslås det, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Det betyder, at der ikke vil være nogle indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.

Forslaget vurderes at have konsekvenser i 2020, 2021 og 2022. Samlet set skønnes forslaget at medføre direkte merudgifter på ca. 380 mio. kr. i hele perioden før skat og tilbageløb. Forslaget skønnes at medføre merudgifter på i alt ca. 575 mio. kr. efter skat og tilbageløb af afgifter samt de adfærdsmæssige konsekvenser. Det er skønnet, at forslaget medfører en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på 2.200 fuldtidspersoner.

Forslaget medfører merudgifter til dagpenge, samt merudgifter til aktivering af dagpengemodtagere efter ydelsesperiodens ophør. Herunder ligeledes merudgifter til samtaler i perioden efter ydelsens ophør.

Merudgifterne modgås delvist af mindreudgifter til kontanthjælp, sygedagpenge, og seniorjob, samt mindreudgifter til aktivering af modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. Dette er en følge af, at perioden på dagpenge forlænges, og overgangen til disse ydelser dermed udskydes.

Der er generelt i beregningen af aktiveringsudgifter (for alle berørte grupper) forudsat, at der alene er tale om driftsudgifter. Der er således ikke regnet med afledt aktivitet på løntilskud som følge af forslaget.

Det er skønnet, at forslaget fordelt over årene 2020-2022 medfører ca. 2.400 flere dagpengemodtagere, samt 150 færre sygedagpengemodtagere, 365 færre kontanthjælpsmodtagere og 80 færre personer i seniorjob (al aktivitet i fuldtidspersoner).

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af periodevis ”døde” perioder ved forbrug af dagpenge fordelt på stat og kommuner.

Som led i beredskabet om covid-19 situationen foreslås endvidere, at arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal suspenderes for medlemmer af en a-kasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med lovens ikrafttræden til og med den 31 maj 2020. Forslaget vil begrænse virksomhedernes omkostninger samt administration ved arbejdsfordeling og hjemsendelse i perioden.

Det er på baggrund af bl.a. omfanget af arbejdsfordelinger i 2009 skønnet med betydelig usikkerhed, at suspendering af G-dage for disse grupper vil medføre offentlige merudgifter til dagpenge på 75,3 mio. kr. i 2020, svarende til udbetalinger for ca. 88.200 hele G-dage.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af en midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fordelt på stat og kommuner.

Samlet set vil lovforslaget medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 225,8 mio. kr. i 2020, 151,7 mio. kr. i 2021 og 75,8 mio. kr. i 2022. Heraf vil staten samlet set have merudgifter på 77,7 mio. kr. i 2020, 51,5 mio. kr. i 2021 og 24,1 mio. kr. i 2022, og kommunerne vil samlet set have merudgifter på 148,1 mio. kr. i 2020, 100,2 mio. kr. i 2021 og 51,7 mio. kr. i 2022. Alle beløb er angivet i 2020-pl.

I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat og kommuner.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 2020 bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020. De økonomiske konsekvenser for 2021 og 2022 indarbejdes på forslag til finansloven for 2021.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administrationen af den ”døde” periode samt eventuel genindmeldelse i en arbejdsløshedskasse som udgangspunkt kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse.

Tilsvarende understøtter lovforslaget, at arbejdsløshedskassernes administration af medlemmernes eventuel ret til dagpenge i forhold til de situationer, hvor medlemmet ikke længere skal have G-dage udbetalt fra arbejdsgiverne ved hjemsendelser og arbejdsfordeling, vil ske inden for rammerne af arbejdsløshedskassernes administrative systemer, og som udgangspunkt kan dette ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse.

Der genbruges data, som allerede er tilgængelig i arbejdsløshedskasserne om medlemskab af en arbejdsløshedskasse, og der benyttes allerede gældende regler ved administrationen af den såkaldte døde periode og ved eventuel tildeling af dagpenge.

Anvendelse af fællesoffentlig infrastruktur er ikke relevant i dette lovforslag.

Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne vi få en større meradministration i perioden marts-juni 2020 som følge af, at arbejdsløshedskasserne skal sørge for, at udbetalte dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke forbruger af retten til dagpenge, herunder supplerende dagpenge, og at opgørelsen af karens hver 4. måned ikke gennemføres således, som de administrative systemer ellers er indrettet til.

Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne vi få en større meradministration i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 som følge af, at arbejdsløshedskasserne skal sørge for, at der kan udbetaltes dagpenge til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke længere skal have G-dage udbetalt fra arbejdsgiverne ved hjemsendelser og arbejdsfordeling.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om, at arbejdsgiverne ikke skal betale G-dage ved hjemsendelser eller arbejdsfordelinger vurderes at medføre besparelser for arbejdsgiverne på 77,7 mio. kr.

Det vurderes videre, at arbejdsgiverene vil opnår en administrativ mindreudgifter som følge af, at arbejdsgiverne ikke skal betale G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordelinger. Det har ikke være muligt at få udarbejdet en vurdering heraf henset til tidsfaktoren omkring covid-19 situationen.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget. Det skyldes, at lovforslaget medfører såvel en økonomisk som administrativ mindrebelastning, som kan gennemføres uden at påvirke virksomhedernes forretningsmodeller og anvendelse af nye teknologier.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslagene om, at udbetalte dagpenge i perioden i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke forbruger af retten til dagpenge, herunder supplerende dagpenge, og at opgørelsen af karens hver 4. måned ikke gennemføres, vurderes ikke at medføre konsekvenser for medlemmerne af en arbejdsløshedskasse, da arbejdsløshedskasserne forventes at gennemføre tilpasningen af arbejdsløshedskassernes administrative systemer på en måde, så det berører borgerne mindst muligt.

Medlemmerne af en arbejdsløshedskasse undgår dermed, at retten til dagpenge, herunder supplerende dagpenge udløber, og de undgår ligeledes at blive mødt med en karens hver 4. måned i Dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse vil ikke skulle opkræve betaling for G-dage, herunder eventuelt med hjælp fra arbejdsløshedskassen, men alene modtage dagpenge fra arbejdsløshedskassen. Dette vurderes at være en mindre administrativ lettelse for medlemmerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst muligt.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser