Ligningsloven § 7S

Denne konsoliderede version af ligningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om påligningen af indkomstskat til staten

Lov nr. 517 af 19. december 1942,
jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 871 af 21. juni 2022, lov nr. 609 af 31. maj 2023, lov nr. 679 af 3. juni 2023, lov nr. 710 af 13. juni 2023, lov nr. 712 af 13. juni 2023, lov nr. 718 af 13. juni 2023, lov nr. 722 af 13. juni 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1563 af 12. december 2023, lov nr. 107 af 31. januar 2024, lov nr. 109 af 31. januar 2024, lov nr. 122 af 6. februar 2024, lov nr. 328 af 9. april 2024, lov nr. 482 af 22. maj 2024, lov nr. 616 af 11. juni 2024, lov nr. 684 af 11. juni 2024, lov nr. 1472 af 10. december 2024, lov nr. 1654 af 30. december 2024, lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1691 af 30. december 2024, lov nr. 1692 af 30. december 2024, lov nr. 1703 af 30. december 2024, lov nr. 16 af 14. januar 2025, lov nr. 95 af 4. februar 2025, lov nr. 96 af 4. februar 2025, lov nr. 198 af 25. februar 2025, lov nr. 369 af 9. april 2025, lov nr. 562 af 27. maj 2025, lov nr. 563 af 27. maj 2025, lov nr. 564 af 27. maj 2025, lov nr. 749 af 20. juni 2025 og lov nr. 750 af 20. juni 2025

§ 7S

Tilskud, der ydes af Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af støj fra jernbaner, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 2 Tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af støj fra veje, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3 Hvis der til foranstaltninger til begrænsning af støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 eller 2, behandles andre tilskud, der ydes til de samme foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk. 1 eller 2.

Stk. 4 Den del af udgifterne til foranstaltninger til begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.