Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-12, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.
Stk. 2 Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse, jf. dog 6. pkt. Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den af parterne foretagne kapitalisering er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Det skal endvidere fremgå af parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for det indkomstår, hvori aftalen indgås, indgive meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den indgåede aftale, herunder oplyse om kapitaliseringen og den efter 4. pkt., foretagne fordeling. Der skal ikke foretages en kapitalisering af den løbende ydelse, hvis der alene overdrages aktier, der for både modtageren og yderen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8.
Stk. 3 Parterne, der har indgået aftale om den løbende ydelse, skal hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2, anvendes som indgangsværdi, jf. dog 6. pkt. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi. Den således nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til told- og skatteforvaltningen. Skal der ikke foretages en kapitalisering af den løbende ydelse efter stk. 2, 6. pkt., skal der ikke føres saldo.
Stk. 4 Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Negative beløb og betalte ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. skal dog ikke medregnes, i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse af aktivet ikke er skattepligtig. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for beløbet, i det omfang det udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 4. pkt. eller svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter stk. 10.
Stk. 5 Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige indkomst. Negative beløb og betalte ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens § 33 C. I det omfang negative beløb og betalte ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for betaling af ydelsen, fradrages beløbet ikke, men forhøjer i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes, i det omfang det udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 4. pkt. I det omfang beløbet udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 5. pkt. og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke, men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.
Stk. 6 Afstår modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., finder stk. 4 ligeledes tilsvarende anvendelse. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.
Stk. 7 Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., finder stk. 5 ligeledes tilsvarende anvendelse. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.
Stk. 8 Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til tredjemand, skal denne samt senere erhververe medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori ydelserne betales.
Stk. 9 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er teksten i stk. 9, 2. pkt., anderledes. Det er uklart, hvad denne forskel skyldes. Vi har konsolideret teksten i stk. 9 med følgende ændringer: § 1, nr. 4, i lov nr. 386 af 2. juni 1999, § 4, nr. 3, i lov nr. 1283 af 20. december 2000 og § 1, nr. 11 og 12, i lov nr. 749 af 20. juni 2025. Alle disse ændringer er trådt i kraft, og der synes ikke at være andre vedtagne ændringer, der er relevante for stk. 9. Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag på yderens saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Den, der påtager sig forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, 1.-3. og 6. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog således, at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene gælder stk. 5, 1.-3. og 6. pkt. Hvor yderen og den, der har påtaget sig forpligtelsen, er nærtstående eller har en forbindelse som omhandlet i § 2, kan den, der har påtaget sig forpligtelsen, dog ikke foretage fradrag, i det omfang yderen ikke havde kunnet foretage fradrag efter stk. 5, 4. pkt. Som nærtstående anses personer omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, yderens ægtefælle, søskende og søskendes ægtefæller, børn og børnebørn. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med slægtskabsforhold.
Stk. 10 Told- og skatteforvaltningen giver efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten beregnet på baggrund af den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse. Udgøres vederlaget for et aktiv kun delvis af en løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Der kan i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for aftaleåret. Der skal ved modtagelse af en ydelse afdrages på henstandsbeløbet med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem den modtagne ydelse og den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse. Beløbet forfalder til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfører, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling efter påkrav. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, frafaldes kravet på det ikke betalte henstandsbeløb. Anvender den skattepligtige virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, og ophører de løbende ydelser endeligt, inden saldoen bliver nul eller negativ, reduceres konto for opsparet overskud med et beløb svarende til det opsparede overskud, der kan henføres til det ikke betalte henstandsbeløb. Konto for opsparet overskud kan ikke reduceres til mindre end nul som følge af 13. pkt. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne.
Stk. 11 Reglerne i stk. 2-10 kan kun anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskattelovens § 1, eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a. Hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten.
Stk. 12 Stk. 3-11 finder ikke anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af yderen selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v. træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.