Et køretøj, der registreres i Køretøjsregisteret, tildeles nummerplader, der udlånes af staten, jf. dog §§ 7 f-7 h om brug af prøvemærker.
Stk. 2 Skatteministeren fastsætter regler om brug, udformning og placering af nummerplader. Bekendtgørelse om registrering af køretøjer
Stk. 3 Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter ejeren eller brugeren af et køretøj kan vælge en bestemt kombination af tal eller bogstaver på køretøjets nummerplader (ønskenummerplader). Bekendtgørelse om registrering af køretøjer
Stk. 4 Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter ejeren af et køretøj kan anvende historisk korrekte nummerplader. Bekendtgørelse om registrering af køretøjer
Stk. 5 Skatteministeren kan, for at styrke håndhævelsen af skatte- eller miljølovgivningen, fastsætte regler om mærkning af køretøjer med særlige nummerplader eller mærkater. Bekendtgørelse om registrering af køretøjer
Stk. 6 Vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t, der er registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, skal være forsynet med virksomhedens navn eller logo og virksomhedens cvr-nummer. Vare- og lastbiler, der er registreret i udlandet, og som benyttes erhvervsmæssigt her i landet, skal synligt i køretøjets forrude have anbragt dokumentation for virksomhedens registrering i RUT-registeret. 1. pkt. finder ikke anvendelse for den, der som led i udøvelsen af inkassovirksomhed er omfattet af kravet om god inkassoskik efter § 9 i lov om inkassovirksomhed.
Stk. 7 Skatteministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om, hvordan oplysningerne i stk. 6 skal fremgå på et køretøj. Bekendtgørelse om registrering af køretøjer