Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 02. juni 2020
ISBN: 9788757442878
- Side 453 -
...af 1920 § 94. Som omtalt i kapitel 1 om statsforfatningsretten var disse ældre grundlove dog endnu vanskeligere at ændre, end tilfældet er med 1953-grundloven. Både 1915-grundloven og 1920-grundloven krævede således, at et flertal på mindst 45 pct. af de stemmeberettigede stemte for et forslag om grundlovsændring, for at forslaget kunne stadfæstes.
(...)
- Side 454 -
...Folketinget bestræbe sig på at opnå en meget bred tilslutning blandt Folketingets partier til et forslag om grundlovsændring. I tilfælde af meget bred enighed om et grundlovsforslag har erfaringerne fra folkeafstemningerne i 1939 og 1953 vist, at det kan være vanskeligt at mobilisere den fornødne vælgerinteresse for afstemningen, jf. herom også i kapitel 1.
- Side 455 -
...at det først stedfindende nyvalg efter vedtagelsen af grundlovsforslaget uden nogen tidsbegrænsning vil kunne gælde som § 88-nyvalg, men at regeringen ikke opfylder sine pligter efter grundloven, hvis den udskyder nyvalget ud over en rimelig, kortere frist (Ross 1980 s. 165). Der er ikke noget holdepunkt i grundloven for nogen af disse antagelser.
- Side 457 -
ret, valg og folkeafstemninger afskaffes, ligesom f.eks. frihedsrettighederne vil kunne ophæves eller væsentligt indskrænkes. Blot kræves det, at proceduren i grundlovens § 88 følges.
...herved fået grundlovsrang. Det kan ikke af grundlovens § 2, 2. pkt., udledes, at en ændring af tronfølgeloven af 27. marts 1953 forudsætter, at § 2, 2. pkt., direkte ændres. Men en ændring af 1953-tronfølgeloven vil, da grundlovens § 2, 2. pkt., udtrykkeligt henviser til denne lov, kræve, at proceduren for grundlovsændringer i grundlovens § 88 følges.
- Side 460 -
...foreskriver. Grundlovens § 88 er, sagde Ross, blot en sproglig fiksering af den forudsatte grundnorm, der gælder i kraft af retssædvane (Ross 1980 s. 162 f.). Jørgen Steen Sørensen har i tilknytning hertil i sin anmeldelse af førsteudgaven af denne bog anført, at Ross »for en logisk betragtning [har] fuldstændig ret« (Jørgen Steen Sørensen 2013 s. 42).
(...)
- Side 461 -
...ny forfatning med tilsidesættelse af reglerne om grundlovsændring, må de nye forfatningsbestemmelser betragtes som gældende, for så vidt de effektivt accepteres og efterleves. (Se diskussionen om spørgsmålet om en grundnorm: Max Sørensen 1959 og 1973 s. 29-33, Poul Andersen 1960, Niels Egmont Christensen 1960, Siesby 1969, Eckhoff og Sundby 1974).
(...)
Abstrakte logiske ræsonnementer, som dem Alf Ross anstillede om grundlovens § 88, kan måske være spændende intellektuelt tidsfordriv. Deres teoretiske værdi – for slet ikke at tale om deres praktiske nytte – er imidlertid begrænset. I en juridisk sammenhæng er de mest egnet til at bringe tanken på vildveje.
Niels Egmont Christensen: Er grundlovens § 88 en del af grundloven?, Juristen, 1960, s. 231-237.