Forfattere: Peter Germer
Udgivelsesdato: 17. september 2012
ISBN: 9788757422658
- Side 202 -
I grundlovens § 61, 1. pkt., siges det, at den dømmende magts udøvelse kun kan ordnes ved lov. Udtrykket »den dømmende magts udøvelse« tager ikke blot sigte på spørgsmål om domstolenes kompetence og sagsbehandling, men
(...)
- Side 203 -
...betydning for forståelsen af bestemmelsen i grundlovens § 61, 1. pkt., hverken historisk eller aktuelt. I Centraladministrationen 1848-1948, s. 231, bemærker Poul Meyer, at det næsten med sikkerhed kan siges, at det har været den absolutte mening med grundlovsbestemmelsen om den dømmende magts udøvelse, at forholdet skulle ordnes direkte ved en lov.
(...)
...og virksomhed. Han anfører samtidig, at begrundelsen for, at retsplejens ordning er gjort til et ubetinget lovgivningsanliggende, er, at domstolenes uafhængighed af regeringen kunne tænkes at blive kompromitteret, hvis regeringen havde mulighed for at gribe ind i domstolenes organisation ved administrativ forskrift. 673 673. Max Sørensen, s. 152.
(...)
...Domstolsstyrelsen en række bemyndigelser af rent gennemførelsesmæssig karakter, 675 675. Se f.eks. § 106, stk. 1 og stk. 2, i lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (politi- og domstolsreformen). Se om Domstolsstyrelsen nedenfor s. 206 med note 43. der ikke kan anses for uforenelige med grundlovens § 61, 1. pkt.
(...)
I grundlovens § 61, 2. pkt., siges det, at særdomstole med dømmende myndighed ikke kan nedsættes. Denne bestemmelse blev indsat i grundloven i 1953. Ved »særdomstole med dømmende myndighed« forstås domstole, som
(...)
- Side 204 -
...undersøgelsesrettens virksomhed havde derfor ikke været i strid med forbuddet i denne bestemmelse mod nedsættelse af særdomstole med dømmende myndighed. Kendelsen er optrykt i U 1994, s. 409-419. Sådanne særdomstole uden dømmende myndighed vil kunne nedsættes ikke blot ved lov, men også i henhold til lov. 679 679. Se Forfatningskommissionens betænkning 1953, s. 39.