- Side 329 -
...efter finansårets udløb. Det er finansministeren, der fremlægger regnskabet, og det omfatter samtlige statens indtægter og udgifter samt aktiver og passiver og bevægelser heri. Regnskabet skal efter grundlovens § 47, stk. 3, godkendes af Folketinget, og godkendelsen indebærer ansvarsfrihed for ministeren for de i regnskabet indeholdte posteringer.
(...)
Statsrevisorerne er udtrykkeligt omtalt i grundlovens § 47, stk. 2. De vælges af Folketinget og gennemgår statsregnskabet. De påser således, at samtlige statens indtægter er opført heri, samt at de afholdte udgifter har gyldig hjemmel i finansloven eller anden finansiel hjemmel. Statsrevisorerne kan i den forbindelse benytte Rigsrevisionens beretninger.