Grundloven § 47

Denne konsoliderede version af grundloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Danmarks Riges Grundlov

Lov nr. 169 af 05. juni 1953

§ 47

Statsregnskabet skal fremlægges for folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb.

Stk. 2 Folketinget vælger et antal revisorer. Disse gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker meddelt. De nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lov.

Stk. 3 Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges folketinget til beslutning.