Gødskningsloven § 3

Denne konsoliderede version af gødskningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag

Lov nr. 338 af 2. april 2019,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025

§ 3

Lovens bestemmelser om gødningsleverandører i § 36, stk. 2, 3 og 5, og § 37 omfatter virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, og offentligt ejede virksomheder, som sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Stk. 2 Lovens bestemmelser om gødningsleverandører i § 36, stk. 4 og 5, og § 37 omfatter fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Stk. 3 Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at §§ 36 og 37 skal finde anvendelse på andre typer af anlæg og den gødning, der produceres på disse, end de i stk. 1 og 2 nævnte.