Forfattere: Susanne Karstoft
Udgivelsesdato: 21. april 2020
ISBN: 9788757438468
- Side 841 -
Den deklaratoriske regel i dansk ret om opfyldelse af pengeforpligtelser er, at »pengeskyld er bringeskyld«, dvs. at betalingen skal være kommet frem til kreditor senest på den fastsatte betalingsdag, jf. princippet i gældsbrevslovens § 3. Betalingsstedet er kreditors bopæl eller forretningsadresse, jf. gældsbrevslovens § 3, stk. 1.
(...)
...betalingen er kommet frem til kreditor. Ved indbetaling til bankkonti, f.eks. via netbank, jf. nedenfor om debitors adgang hertil, anses betalingen som udgangspunkt for at være kommet frem, når beløbet er godskrevet kreditors konto. (Det kan ikke antages at være afgørende, om kreditor har fået underretning (advis) om, at betalingen er gået ind på kontoen).
(...)
...Afgørende herfor er, om debitor eller kreditor bærer forsendelsesrisikoen for betalingen. Ifølge gældsbrevslovens § 3, stk. 1, bærer debitor forsendelsesrisikoen, indtil betalingen er kommet frem til kreditors bopæl eller forretningssted. Kommer beløbet ikke frem, fordi pengeydelsen går tabt undervejs fra debitor til kreditor, må debitor betale igen.
(...)
Om gældsbrevslovens § 3 og fravigelse heraf se også Susanne Karstoft: Elektronisk betaling i forbrugerforhold – ansvars- og bevisproblemer, TemaNord 1998:590 (udgivet af Nordisk Ministerråd, 1998) s. 69 ff.
(...)
...er »kommet frem«, er udgangspunktet i praksis – som følge af, at stort set alle betalinger i dag foretages elektronisk, herunder ved kontooverførsler – et andet, jf. Torsten Iversen: Obligationsret, 1. del, 6. udgave (2019) s. 196 og nærmere nedenfor om aftalen om det fælles indbetalingssystem, »pengeinstitutreglen« og betalingslovens § 107, som i
(...)
- Side 842 -
...benytter sig af hvert sit pengeinstitut. Aftalen indebærer, at kreditor/betalingsmodtageren ved fremsendelse af et indbetalingskort til debitor/betaleren, påtager sig forsinkelses- og forsendelsesrisikoen for betalingen. Se om det fælles indbetalingssystem Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky: Lærebog i obligationsret I, 4. udgave (2015) s. 136 ff.
(...)
- Side 844 -
...betalingstransaktionen ikke er sket med frigørende virkning for betaleren, men at betalingsmodtageren er afskåret fra at udøve misligholdelsesbeføjelser (bortset fra krav på rente) over for betaleren: Betalingsmodtageren må fremsætte påkrav om betaling, og først herefter kan han udøve sædvanlige misligholdelsesbeføjelser, hvis betaleren ikke erlægger pengeydelsen.