Gældsbrevsloven § 3

Denne konsoliderede version af gældsbrevsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om gældsbreve

Lov nr. 146 af 13. april 1938,
jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 31. marts 2014

§ 3

Er der ikke truffet aftale om betalingsstedet, skal betaling erlægges på fordringshaverens bopæl, eller, hvis han driver forretning, på forretningsstedet. Hvis fordringshaveren flytter til et andet land, eller fordringen erhverves af en person i et andet land, skal betaling erlægges på det tidligere betalingssted.

Stk. 2 Fordringshaveren kan dog fordre betalingen erlagt på et andet sted i det land, hvor betaling skal ske, såfremt dette ikke medfører væsentlig ulempe eller udgift for skyldneren.

Stk. 3 Er fordringshaveren flyttet eller fordringen kommet på andre hænder, uden at skyldneren har fået at vide, hvor betaling skal ske, medfører en deraf følgende forsinkelse med betalingen intet ansvar for skyldneren. Fordringshaveren må dække udgifter og tab som skyldneren har haft, fordi han ikke kendte forandringen.