Færdselsloven § 127

Denne konsoliderede version af færdselsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 287 af 10. juni 1976,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024,
som ændret ved lov nr. 440 af 6. maj 2025, lov nr. 566 af 27. maj 2025, lov nr. 567 af 27. maj 2025, lov nr. 698 af 20. juni 2025 og lov nr. 753 af 20. juni 2025

Kørselsforbud
§ 127

Hvis en forseelse omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-6 eller 8, § 125, stk. 3, eller § 126, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 10 eller 11, bliver begået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af retten til at føre motorkøretøj eller stor knallert, træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse. Ved et kørselsforbud inddrages førerens ret til at føre motorkøretøj og stor knallert, indtil særlig køreundervisning eller ANT-kursus, jf. § 60 c, stk. 1 og 2, er gennemført og kontrollerende køreprøve er bestået.