Færdselsloven § 117

Denne konsoliderede version af færdselsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 287 af 10. juni 1976,
jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023,
som ændret ved lov nr. 491 af 15. maj 2023, lov nr. 1546 af 12. december 2023 og lov nr. 1570 af 12. december 2023

Straf
§ 117

Med bøde straffes den, der med motorkøretøj, stor knallert, traktor eller motorredskab

  • 1) overtræder § 54, stk. 1, nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen ikke overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod,

  • 2) overtræder § 54, stk. 1, nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, jf. dog stk. 2, eller

  • 3) kører spirituskørsel eller overtræder § 54, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller § 54, stk. 2, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Straffen efter stk. 1, nr. 2 og 3, kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis

  • 1) alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen har oversteget 2,00 promille eller alkoholkoncentrationen i udåndingsluften under eller efter kørslen har oversteget 1,00 mg pr. liter luft,

  • 2) føreren under særdeles skærpende omstændigheder har overtrådt § 54, stk. 2,

  • 3) føreren findes skyldig i flere tilfælde af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, eller § 54, stk. 2,

  • 4) føreren tidligere er frakendt førerretten betinget som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, eller § 54, stk. 2, og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at den tidligere afgørelse blev endelig,

  • 5) føreren tidligere er pålagt kørselsforbud efter § 127 som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, eller § 54, stk. 2, og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at afgørelsen om kørselsforbuddet blev endelig,

  • 6) føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, eller § 54, stk. 2, og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden,

  • 7) spirituskørslen eller overtrædelsen af § 54, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller nr. 2 eller 4, hvor indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC pr. kilogram blod, eller § 54, stk. 2, er foregået ved uberettiget brug af et motorkøretøj, en stor knallert, en traktor eller et motorredskab, jf. straffelovens § 293, stk. 1, og § 293 a, eller

  • 8) føreren findes skyldig i forhold, der er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, eller § 126, stk. 1, nr. 3.