Europaparlamentarikerloven § 1

Denne konsoliderede version af europaparlamentarikerloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af europa-parlamentet

Lov nr. 1094 af 29. december 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 16. juni 2017,
som ændret ved lov nr. 628 af 8. juni 2016

§ 1

Der tilkommer de danske medlemmer af Europa-Parlamentet et vederlag.

Stk. 2 Vederlaget beregnes efter de til enhver tid i lov om valg til Folketinget fastsatte bestemmelser for grundvederlag til medlemmer af Folketinget.

Stk. 3 Et medlem oppebærer vederlag fra dagen for valget eller, hvis vedkommende er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller udtræden af Europa-Parlamentet, fra dagen efter, at det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Europa-Parlamentet, og indtil udgangen af den måned, hvori medlemmet ophører at være medlem af Europa-Parlamentet.

Stk. 4 Medlemmerne er forpligtet til at modtage det i stk. 1, jf. stk. 2 og 3, fastsatte vederlag.