Etableringskontoloven § 11D

Denne konsoliderede version af etableringskontoloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

Lov nr. 222 af 4. juni 1965,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af 10. november 2025

§ 11D

Fristen for betaling af afgift omfattet af § 9, § 10, § 11 og § 11 A er den 1. maj i året efter indkomståret, dødsåret, konkursåret henholdsvis ophørs- eller afhændelsesåret med sidste rettidige betalingsdag den 1. juli i forfaldsåret. Falder den sidste rettidige indbetalingsdag på en banklukkedag, forlænges fristen til den førstkommende bankdag. 

Stk. 2 Reglerne i skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, inddrivelsesloven og opkrævningsloven finder tilsvarende anvendelse på afgift omfattet af § 9, § 10, § 11 og § 11 A.