Erhvervsuddannelsesloven § 19b

Denne konsoliderede version af erhvervsuddannelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erhvervsuddannelser

Lov nr. 211 af 05. april 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 2152 af 27. november 2021

§ 19b

Skolen modtager tilskud til skoleoplæring, jf. § 66 d, på grundlag af det antal årselever, som er indskrevet til skoleoplæring ved skolen. I antallet af årselever indgår elever og lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1 og 3, dog højst med 3 uger for den enkelte elev eller lærling ved oplæring i samme virksomhed og med højst 6 uger af elevens eller lærlingens samlede oplæring. Tilskud til skoleoplæring ydes på grundlag af takster pr. årselev, som fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser med skoleoplæring, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever og lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1 og 3.