Ejendomsskatteloven § 60

Denne konsoliderede version af ejendomsskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog § 83, stk. 2 og 3 i loven

Ejendomsskattelov

Lov nr. 678 af 03. juni 2023,
som ændret ved lov nr. 1564 af 12. december 2023

§ 60

Overdrages en ejendom eller en del af en ejendom til ejerens ægtefælle, kan lån ydet efter § 46, stk. 1, og § 53, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 61, overtages af ægtefællen på samme vilkår. En længstlevende ægtefælle kan på samme vilkår overtage den afdødes lån ydet efter § 46, stk. 1, og § 53, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 61.

Stk. 2 Overdrages en ejendom eller en del af en ejendom til ejerens ægtefælle i forbindelse med skilsmisse, hvor der endnu ikke er sket deling af boet, kan lån ydet efter § 46, stk. 1, og § 53, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 61, overtages af ægtefællen på samme vilkår fra og med overdragelsesdagen.

Stk. 3 Lån ydet efter § 46, stk. 1, og § 53, stk. 1, der ikke ønskes overtaget efter stk. 1 eller 2, forfalder inklusive påløbne renter, jf. § 61, til betaling efter § 59, stk. 1.