Ecodesignloven § 14

Denne konsoliderede version af ecodesignloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter

Lov nr. 308 af 30. april 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2166 af 29. november 2021,
som ændret ved lov nr. 431 af 6. maj 2025

§ 14

Afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2 Påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 11-11 b kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Sikkerhedsstyrelsen, inden 4 uger efter at påbuddet eller forbuddet er meddelt den pågældende. Udløber fristen en lørdag, en søndag eller en helligdag, forlænges den til den følgende hverdag. Sikkerhedsstyrelsen indbringer uden unødigt ophold sagen for domstolene, hvor sagen behandles efter den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3 Retten kan bestemme, at en anmodning som nævnt i stk. 2 har opsættende virkning.