REDAKTIONEL NOTE:
Denne Protokol er opdateret med ændringerne fra Artikel VIII til XII i BKI nr. 4 af 04/04/2008.
Ændringerne vedrører punkt III, IV, VIIa, XI og XII.
Ved undertegnelsen af den i dag mellem de nordiske lande indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter er undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som udgør en integrerende del af overenskomsten:
I. Til artiklerne 7 og 15.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 7 kan indkomst, som oppebæres af et foretagende i Norge eller Sverige gennem virksomhed, som drives i Sverige henholdsvis Norge, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende, såfremt virksomheden tager sigte på opsætning og vedligeholdelse af spærrehegn for rener på sådanne strækninger langs den norsk-svenske rigsgrænse, som angives i en aftale i henhold til stykke 4.
2. Uanset bestemmelserne i artikel 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i Norge eller Sverige, oppebærer ved personligt arbejde, som udføres i Sverige henholdsvis Norge, kun beskattes i den stat, hvori denne person er hjemmehørende, såfremt arbejdet tager sigte på opsætning og vedligeholdelse af spærrehegn for rener på sådanne strækninger langs den norsk-svenske rigsgrænse, som angives i en aftale i henhold til stykke 4.
3. Bestemmelserne i stykke l og 2 vedrørende foretagender i, henholdsvis personer, der er hjemmehørende i Norge eller Sverige, skal finde tilsvarende anvendelse for så vidt angår foretagender i, henholdsvis personer, der er hjemmehørende i Finland eller Norge.
4. De kompetente myndigheder i de berørte kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de strækninger langs de pågældende rigsgrænser, for hvilke bestemmelserne i stykke l - 3 skal finde anvendelse.
II. Til artiklerne 7, l0 - 15, 19 og 23.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 7, artikel l0, stykke 2, artikel 11, stykke 2, og artikel 12, stykke 2, kan indkomst, som oppebæres af et foretagende i Danmark eller Sverige, som deltager i opførelsen og driften af faste forbindelser over Øresund, i det omfang indkomsten oppebæres for opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed forbundne tunnelforbindelse, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende. Tilsvarende gælder indkomst som et sådant foretagende oppebærer i det omfang indkomsten oppebæres for opførelsen og vedligeholdelsen af den kunstige ø.
2. Uanset bestemmelserne i artikel 13, stykke 3, kan fortjeneste, som erhverves af et foretagende eller en person, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, og som deltager i opførelsen eller driften af den faste forbindelse over Øresund, ved overdragelse af der omhandlet ejendom, der anvendes ved opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed sammenhængende tunnelforbindelse, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet henholdsvis personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder fortjeneste som et sådan foretagende eller en sådan person erhverver ved overdragelse af sådan ejendom, som anvendes ved opførelsen og vedligeholdelsen af den kunstige ø.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 14, stykke l, artikel 15, stykke l, og artikel 19 kan indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, som deltager i opførelsen og driften af faste forbindelser over Øresund, hvis arbejdet vedrører opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed forbundne tunnelforbindelse, kun beskattes i den stat, hvori personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder indkomst som en sådan person oppebærer, hvis arbejdet vedrører opførelsen og vedligeholdelsen af den kunstige ø.
4. Uanset bestemmelserne i artikel 23, stykke 6, kan den der omhandlede formue, som tilhører et foretagende i, henholdsvis en person, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, og som anvendes ved opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed sammenhængende tunnelforbindelse over Øresund, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet henholdsvis personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder formue, som et sådan foretagende eller en sådan person ejer, og som anvendes ved opførelsen og vedligeholdelsen af den kunstige ø.
III. Til artiklerne 7, 8, 13, 15 og 23.
1. Bestemmelserne i artikel 7, artikel 8, stykke 1, artikel 13, stykke 4, og artikel 23, stykke 3, anvendes i Danmark, Norge og Sverige på indkomst, som konsortierne Scandinavian Airlines System (SAS), Scanair eller SAS Commuter erhverver ved kommerciel international og indenrigs luftfart og anden dermed direkte sammenhængende virksomhed, på kapitalgevinster, som de nævnte konsortier oppebærer ved overdragelse af rørlig formue, som anvendes i sådan luftfart og sådan anden virksomhed, og på formue, som konsortiet ejer og som anvendes i sådan luftfart og sådan anden virksomhed, i forhold til den andel i konsortiet, som ejes af deltagere, som er hjemmehørende henholdsvis i Danmark, Norge og Sverige.
2. Bestemmelserne i stykke 1 finder - efter aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark, Norge og Sverige - tillige anvendelse for så vidt angår noget andet konsortium eller anden lignende sammenslutning med formål at drive luftfart eller anden dermed direkte sammenhængende virksomhed, når kun deltagere i SAS, direkte eller indirekte, har andele i en sådan sammenslutning, og når sammenslutningen i det væsentlige er opbygget i overensstemmelse med de principper, som gælder for SAS.
IV. Til artikel 13.
Bestemmelserne i artikel 13, stykke 6 og 7, berører ikke en kontraherende stats ret til i henhold til sin lovgivning at beskatte en realiseret avance, som en person, der flytter fra denne stat, anses at have opnået ved fraflytningen.
V. Til artikel 15.
1. I artikel 15, stykke 2, litra d), anses en arbejdstager, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for udlejet, når han af nogen (udlejer) stilles til rådighed for at udføre arbejde i nogen andens (hvervgiver/bygherre) virksomhed i en anden kontraherende stat, forudsat, at hvervgiveren er hjemmehørende eller har fast driftssted i denne anden stat, og at udlejeren ikke har ansvar for og ej heller bærer risikoen for arbejdsresultatet.
2. Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdstager skal anses for udlejet, afgøres ud fra en samlet bedømmelse. Ved denne bedømmelse skal det især tillægges vægt, om
a) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
b) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,
c) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, som arbejdstageren får,
d) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren, og
e) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og de kvalifikationer, som disse skal have.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke 1 og 2, kan løn og andet lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer på grund af arbejde, som udføres om bord på danske tog, henholdsvis som en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer på grund af arbejde, som udføres om bord på svenske tog, i trafik mellem Danmark og Sverige, kun beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende.
VI. Til artiklerne 15 og 19.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2, og artikel 19, stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kommune i Finland eller Norge, som grænser til landegrænsen mellem disse stater, oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i den anden af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder sig på sin faste bopæl i denne stat.
2. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2, og artikel 19, stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kommune i Finland eller Sverige, som grænser til landegrænsen mellem disse stater, oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i den anden af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder sig på sin faste bopæl i denne stat.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2, og artikel 19, stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kommune i Norge eller Sverige, som grænser til landegrænsen mellem disse stater, oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i den anden af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder sig på sin faste bopæl i denne stat.
4. Med udtrykket »regelmæssigt opholder sig« forstås, at den skattepligtige som hovedregel mindst en gang om ugen opholder sig på sin faste bopæl i den kontraherende stat, hvori han er hjemmehørende. For at en skattepligtig skal anses for at opholde sig på sin faste bopæl, skal opholdet i bopælsstaten omfatte mindst 2 dage. Herved gælder, som i den øvrige del af overenskomsten, hvor udtrykket »dag« forekommer, at der med »dag« også menes en del af en dag.
VII. Til artikel 18.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 18 skal i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:
Pension, livrente, sociale sikringsydelser, underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser, der hidrører fra en del af riget og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden del af riget, kan kun beskattes i denne anden del af riget.
2. Udtrykket »sociale sikringsydelser« omfatter, for så vidt angår Danmark, »orlovsydelser«.
VII a. Til artikel 18
1. Uanset bestemmelserne i artikel 18, stykke 1, kan Finland anvende følgende bestemmelser:
Pension og livrente, som udbetales fra en anden kontraherende stat end Finland, og udbetaling fra en anden kontraherende stat end Finland i henhold til sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i Finland, kan kun beskattes i den førstnævnte stat. Dette gælder, hvis personen var hjemmehørende i Finland den 4. april 2008 og på dette tidspunkt modtog sådan indkomst. Bestemmelserne finder kun anvendelse, så længe personen uden afbrud stadig er hjemmehørende i Finland.
2. Uanset bestemmelserne i artikel 18, stykke 1, kan Sverige anvende følgende bestemmelser:
Pension og livrente, som udbetales fra en anden kontraherende stat end Sverige, og udbetaling fra en anden kontraherende stat end Sverige i henhold til sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i Sverige, kan kun beskattes i den førstnævnte stat. Dette gælder, hvis personen var hjemmehørende i Sverige den 4. april 2008 og på dette tidspunkt modtog sådan indkomst. Bestemmelserne finder kun anvendelse, så længe personen uden afbrud stadig er hjemmehørende i Sverige.
VIII. Til artikel 19.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 19 skal i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:
a) Løn og andet lignende vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af en del af riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne del af riget, underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i den del af riget, hvor arbejdet er udført.
b) Uanset bestemmelsen i litra a) kan løn og andet lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en del af riget, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er udført i den anden del af riget, kun beskattes i den førstnævnte del af riget, såfremt:
1) modtageren opholder sig i den anden del af riget i en periode eller tidsperioder, der til sammen ikke overstiger 120 dage i en 12-måneders periode, og
2) lønnen eller vederlaget udbetales af det »sædvanlige tjenestested«.
c) Bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 samt i protokollens punkt VII skal finde anvendelse på løn og anden lignende vederlag, som oppebæres for arbejde, udført i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der udøves af en del af riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:
a) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget arbejdsvederlag, og som den danske stat, en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder på Færøerne, kan kun beskattes i Danmark.
b) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget arbejdsvederlag, og som Færøernes landsstyre, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder i Danmark, kan kun beskattes på Færøerne.
Bestemmelserne i litra a) og b) gælder for de første 5 år, i hvilke personen oppebærer nævnte ydelser.
IX. Til artikel 20.
1. En person, som opholder sig i en anden kontraherende stat end på Færøerne, og en person, som opholder sig i en anden kontraherende stat end i Island, udelukkende med henblik på
a) studier ved en læreanstalt i denne anden stat, hvis studierne er af en sådan art, at der kan opnås studiestøtte af offentlige midler i denne stat, eller
b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i denne anden stat,
og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende på Færøerne eller i Island, beskattes for så vidt angår indkomst ved beskæftigelse i den førstnævnte kontraherende stat kun af den del af indkomsten, som overstiger 20.000 svenske kroner pr. kalenderår eller tilsvarende værdi i dansk, finsk, islandsk eller norsk møntfod. Det nævnte beløb omfatter under uddannelsesophold i Finland, Norge eller Sverige det for det pågældende kalenderår gældende personfradrag.
2. Skattefrihed i henhold til stykke l indrømmes kun for en periode, som med rimelighed eller efter sædvane medgår til studierne eller praktiktjenesten, dog højst for seks på hinanden følgende kalenderår.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 ovenfor skal i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:
Studerende, lærlinge og lignende, der er, eller som - umiddelbart før opholdet i en del af riget - var bosat i den anden del af riget, og som midlertidigt opholder sig i den førstnævnte del af riget udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, beskattes ikke i denne del af riget af beløb, som de modtager fra den anden del af riget eller fra udlandet til underhold, studier eller uddannelse.
De beskattes ej heller af beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser forudsat, at disse tjenesteydelser er nødvendige for deres ophold.
Studerende, lærlinge og lignende, der umiddelbart før opholdet i Danmark var hjemmehørende på Færøerne, beskattes ikke på Færøerne af vederlag for arbejde, som udføres i Danmark.
Som studerende anses ikke personer, der efter en afsluttet uddannelse påbegynder en specialuddannelse eller en uddannelse inden for et andet område.
Et ophold anses for midlertidigt, hvis det ikke overstiger den normerede studietid med et tillæg af 2 år.
Et ophold anses ikke for at være »udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed«, såfremt opholdet før studiets påbegyndelse overstiger 6 måneder.
Til denne 6-måneders periode skal ikke medregnes den tid, dog maksimalt 1 år, der anvendes i forbindelse med et forberedende kursus, der kræves af uddannelsesinstitutionen som en forudsætning for at kunne påbegynde studiet.
I tilfælde, hvor ægtefæller begge søger optagelse på en uddannelsesinstitution og kun den ene optages, suspenderes 6 måneders regelen for den anden ægtefælles vedkommende, dog højst for en periode på i alt 2 år.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 beskattes studerende, lærlinge og lignende, der er eller som - umiddelbart før opholdet i Danmark - var hjemmehørende i Island, og som midlertidigt opholder sig i Danmark udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, ikke af beløb, der udbetales som vederlag for arbejde, forudsat at disse tjenesteydelser er nødvendige for deres ophold.
5. Personer, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat end Danmark, og som under midlertidigt ophold i Danmark har beskæftigelse i Danmark i højst 100 dage inden for samme kalenderår, beskattes i Danmark kun af den del af indkomsten, der overstiger et beløb, som efter gældende regler anses for at være nødvendigt for hans underhold, under forudsætning af, at arbejdet er udført indenfor rammerne af det nordiske program for udveksling af praktik- og feriearbejde, og at arbejdet er formidlet af Nordjobb.
Det beløb, som anses at være nødvendigt for den pågældendes ophold, fastsættes på årsbasis og nedsættes i forholdet mellem opholdets længde i Danmark og hele kalenderåret.
6. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan træffe aftale om anvendelsen af bestemmelserne i stykke 1-5. De kompetente myndigheder kan også træffe gensidig aftale om sådan ændring af de der nævnte beløb, som findes rimelig under hensyntagen til forandring i pengeværdi, ændret lovgivning i nogen af de kontraherende stater eller anden lignende årsag.
X. Til artikel 25.
1. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, litra c) kan ophæves på begæring af Danmark.
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, med virkning for skatter som pålignes for beskatningsår som begynder den 1. januar det kalenderår som følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft eller senere.
Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, kan på begæring af Danmark ændres og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c), medfører andet,
1) indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
2) indrømme fradrag i denne persons danske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af den danske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis formueskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat, henholdsvis formue, som ejes der.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
2. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 2, kan på begæring af Færøerne ændres og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, fra denne persons færøske indkomstskat eller formueskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat eller formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af den færøske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den færøske skat på indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af indkomstskatten eller formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat, eller af den formue, som kan beskattes i denne anden stat.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, fra en anden kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat på indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
3. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 3, kan på begæring af Finland ændres og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, under iagttagelse af bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd, de fremdeles kan få gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her, påvirkes),
1) indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet af samme indkomst som den på hvilken den finske skat beregnes;
2) indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet på samme formue som den på hvilken den finske skat beregnes.
b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Finland medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den finske skat af indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af indkomstskatten henholdsvis formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat, henholdsvis den formue, som ejes der.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som oppebæres den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,
b) for så vidt angår øvrige skatter på indkomst, på skatter som fastsættes for beskatningsår, som begynder den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,
c) for så vidt angår formueskat, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
4. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 4, kan på begæring af Island ændres og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island, medmindre bestemmelserne i litra b) nedenfor medfører andet,
1) fra denne persons islandske indkomstskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
2) fra denne persons islandske formueskat fradrage et beløb svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af den islandske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Island medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den islandske skat på indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat, respektive den formue, som ejes der.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes for skatteår, der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
5. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 5, kan på begæring af Norge ændres og erstattes af følgende tekst:
»Medmindre bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat for skat, der er betalt i områder udenfor Norge medfører andet (dog uden at de almene principper, som anføres her, ændres), gælder følgende:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge
1) fra denne persons indkomstskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
2) fra denne persons formueskat fradrage et beløb svarende til den formueskat, som er erlagt af formuen i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
6. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 6, kan på begæring af Sverige ændres og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre bestemmelserne i litra b) medfører andet,
1) - under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med den ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at de ændres, uden at de her angivne almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstskatten med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
2) indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Sverige ved fastsættelsen af skattesatsen for svensk progressiv beskatning af anden indkomst eller formue, tage den indkomst eller formue, som kun kan beskattes i den anden kontraherende stat, i betragtning.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
XI. Til artikel 26.
Bestemmelserne i artikel 26, stykke 3, skal ligeledes finde anvendelse i de tilfælde, som omhandles i protokollens punkt II, stykke 3 og 4.
XII. Til artikel 31.
1. For så vidt angår beskatningen ved opførelse, vedligeholdelse og drift af grænsebroer m.v. over rigsgrænsen mellem Finland og Norge, gælder hvad der derom særskilt er aftalt.
2. For så vidt angår skattefrihed i Finland og Sverige for flådningsforeninger, som er stiftede for at varetage flådningen i Torne og Muonio grænseelves offentlige flådningsveje, gælder, hvad der derom særskilt er aftalt.
Originaleksemplaret til denne protokol deponeres i det finske udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede kopier deraf.
Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.
Udfærdiget i Helsingfors, den 23. september 1996 i et eksemplar på dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der på svensk udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke samtlige tekster har samme gyldighed.
For Kongeriget Danmarks regering
Marie-Louise Overvad
For Kongeriget Norges regering
Dagfinn Stenseth
For Færøernes landsstyre
Petur Lamhauge
For Republikken Islands regering
Gardar Valdimarsson
For Republikken Finlands regering
Hillel Skurnik
For Kongeriget Sveriges regering
Mats Bergquist