For udendørs salgsområder og lignende samt transportable konstruktioner, jf. stk. 3, der ved midlertidige udendørsarrangementer til højst 500 personer, gælder bestemmelserne i §§ 6 k-6 l.
Stk. 2 Ved midlertidige udendørsarrangementer til højst 500 personer, forstås det største antal personer, der vil være til stede ved arrangementet samtidigt. I beregningen af personantallet indgår det samlede antal personer, der er tilknyttet arrangementet, herunder personale, stadeholdere, frivillige og gæster.
Stk. 3 Følgende transportable konstruktioner er omfattet af stk. 1:
-
1) Mastesejl, parasoller, overdækninger og telte i én etage placeret i terræn.
-
2) Åbne scener, herunder automobilscener, der er højst 1,0 m over terræn med og uden overdækning.
-
3) Åbne tribuner, herunder automobiltribuner, der er højst 2,5 m i højden, målt fra terræn til gulvhøjde med og uden overdækning.
-
4) Åbne portaler placeret i terræn med og uden inddækning.
-
5) Tårne, storskærme, mobilantenner, højtalertårne, skillevægge og lignende selvstående konstruktioner som ikke er beregnet til personophold. Dog er midlertidigt personophold i forbindelse med nødvendigt arbejde tilladt.
-
6) Truss-systemer.