Kapitel 2 Opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv.
Stk. 2 Opkrævningen sker ved, at politiet skriftligt opfordrer skyldneren til inden 20 dage at indbetale beløbet til politiet. Består det skyldige beløb af tvangsbøder, fastsættes fristen dog til 10 dage. De nævnte frister kan fraviges, hvis særlige grunde taler for fastsættelse af en kortere frist.
På skyldnerens opfordring kan politiet efter kulance give tilladelse til kortvarig henstand med betalingen eller tillade, at beløbet betales i afdrag ved en vis korterevarende betalingsordning, jf. dog stk. 2. Der kan dog højst gives tilladelse til henstand og afdragsvis betaling i op til 6 måneder, der regnes fra den første i måneden efter udløbet af den i § 3, stk. 2, nævnte frist.
Stk. 2 Tilladelse efter stk. 1 gives ikke, hvis
-
1) der indgår tvangsbøder i det skyldige beløb, eller
-
2) særlige grunde i øvrigt taler imod en sådan tilladelse, herunder hvis det for eksempel ud fra politiets umiddelbare kendskab til den pågældende eller ud fra størrelsen af det skyldige beløb må anses for tvivlsomt, om skyldneren vil eller kan overholde en sådan tilladelse.
Politiet oversender sagen til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, jf. dog stk. 7, hvis,
-
1) skyldneren ikke betaler det samlede beløb inden den frist, der er fastsat i medfør af § 3, stk. 2,
-
2) skyldneren ikke betaler det samlede beløb inden den frist, der er fastsat i forbindelse med en tilladelse til henstand efter § 4, stk. 1, eller
-
3) politiet modtager meddelelse fra Sund og Bælt Holding A/S om, at opkrævningsperioden for bøder omfattet af § 7, stk. 1, er udløbet, og det skyldige beløb ikke er betalt.
Stk. 2 Sagen oversendes tillige til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis skyldneren misligholder en tilladelse til afdragsvis betaling efter § 4, stk. 1, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Stk. 1, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse på sager omfattet af § 7, stk. 1, hvor der er givet tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand efter § 4, stk. 1.
Stk. 4 Det er en forudsætning for oversendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden efter stk. 1, 2 eller 3, at politiet forinden skriftligt har anmodet skyldneren om inden 10 dage at indbetale det skyldige beløb eller afdrag, og skyldneren ikke har efterkommet dette. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsbøder indgår i det skyldige beløb.
Stk. 5 Politiet må lade hengå op til 10 dage mellem udløbet af betalingsfristen og indtil udsendelse af rykker.
Stk. 6 Politiet skal skriftligt orientere skyldneren om sagens oversendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden efter stk. 1-4.
Stk. 7 Oversendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden efter stk. 1 kan undlades, når bødestraf er idømt eller vedtaget her i landet mod fysiske eller juridiske personer, der har fast bopæl eller hjemsted i udlandet, med henblik på at myndighederne i det pågældende land anmodes om at fuldbyrde bødestraffen.
Stk. 8 Skyldner skal skriftligt orienteres, såfremt myndighederne i det pågældende land, hvor skyldner har bopæl eller hjemsted, anmodes om at fuldbyrde bødestraffen efter stk. 7.
Opkrævningsskrivelsen, jf. § 3, skal indeholde orientering om, at sagen ved betalingsfristens udløb vil blive overgivet til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 2 og 3,
-
1) hvis beløbet ikke inden da er betalt, eller
-
2) politiet ikke har nået at færdigbehandle en eventuel ansøgning om henstand eller afdragsvis betaling efter § 4.
Stk. 2 I sager omfattet af § 5, stk. 7, skal opkrævningsskrivelsen, jf. § 3, indeholde orientering om, at myndighederne i det pågældende land, hvor skyldner har bopæl eller hjemsted, kan anmodes om at fuldbyrde bødekravet, hvis beløbet ikke er betalt inden betalingsfristens udløb.
Stk. 3 Opkrævningsskrivelsen skal endvidere indeholde vejledning om
-
1) politiets mulighed for at give tilladelse til henstand og afdragsvis betaling efter reglerne i § 4,
-
2) at spørgsmål om tilladelse til henstand og afdragsvis betaling i videre omfang afgøres af restanceinddrivelsesmyndigheden, og
-
3) at under hensyn til bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, bør ansøgning om tilladelse til henstand eller afdragsvis betaling efter § 4 indgives hurtigst muligt.
For opkrævning af endelig afgjorte og forfaldne bøder idømt eller udenretligt vedtaget, hvor skyldneren og det motordrevne køretøj er hjemmehørende i udlandet, finder passagenægtelsesbekendtgørelsen tillige anvendelse.
Stk. 2 I sager omfattet af stk. 1 skal opkrævningsskrivelsen, jf. § 3, indeholde orientering om, at manglende betaling medfører, at oplysninger om sagen oversendes til Sund og Bælt Holding A/S med henblik på opkrævning af det skyldige beløb.
Stk. 3 Opkrævningsskrivelsen skal desuden indeholde orientering om, at sager omfattet af stk. 1 kan oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse eller til myndighederne i det pågældende land, hvor skyldner har bopæl eller hjemsted med anmodning om fuldbyrdelse af bødekravet, hvis politiet modtager meddelelse fra Sund og Bælt Holding A/S om, at opkrævningsperioden for bøden er udløbet, og det skyldige beløb ikke er betalt.
Stk. 4 Politiet skal skriftligt orientere skyldneren om sagens oversendelse til Sund og Bælt Holding A/S.
Når politiet giver tilladelse til afdragsvis betaling efter § 4, stk. 1, skal skyldneren orienteres om, at manglende overholdelse af afdragsordningen medfører,
-
1) at hele det resterende beløb straks er forfalden til betaling, og
-
2) at sagen oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 Når politiet giver tilladelse til henstand efter § 4, stk. 1, skal skyldneren orienteres om, at sagen vil blive oversendt til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis det fulde beløb ikke betales senest ved henstandsperiodens udløb, jf. dog § 7.
Stk. 3 I sager omfattet af § 7, stk. 1, hvor der er givet tilladelse til afdragsvis betaling efter § 4, stk. 1, orienteres skyldneren om, at manglende overholdelse af afdragsordningen kan medføre, at det resterende skyldige beløb oversendes til Sund og Bælt Holding A/S med henblik på opkrævning. § 7, stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.