Andre bilag
Bilag 1 (Generelle krav til udførelse af efterforskning efter råstoffer, jf. § 5)
Bilag 2 (Krav til indberetning af efterforskningsdata, jf. § 6)
Bilag 3 (Krav til efterforskning og miljøvurdering, jf. § 8, stk. 3)
Bilag 4 (Generelle krav til udførelse af råstofindvinding, jf. § 16)
Bilag 5 (Overgangsområder, jf. § 37, stk. 1, nr. 2)
Bilag 6 (Formular til brug for sikkerhedsstillelse i henhold til kapitel 8)
Bilag 7 (Råstoftyper, der skal anvendes i forbindelse med indberetning af indvundne råstoffer, jf. § 52)
Bilag 8 (Område 1 – Nordlige Øresund)
Efterforskning og miljøvurdering, der ligger til grund for en ansøgning om indvindingstilladelse efter § 8, skal være udført i overensstemmelse med de krav og metoder, der er beskrevet i dette bilag.
Faseopdeling:
Fase I (akustisk kortlægning) omfatter forskellige former for akustisk kortlægning af havbunden og er opdelt i Fase IA og IB.
Fase IA (storskala kortlægning) er en seismisk kortlægning efter råstofressourcer af hele det område, der efterforskes med henblik på eventuel senere ansøgning om indvindingstilladelse (det potentielle indvindingsområde) med henblik på at identificere og beskrive ressourceområder.
Fase IB (detailkortlægning) er en detaljeret kortlægning af ressourceområdet eller -områderne med henblik på den endelige afgrænsning samt beskrivelse og vurdering af ressourcen i det eller de områder, der bliver omfattet af en ansøgning om indvinding.
Fase II omfatter miljøundersøgelser og miljøvurdering af det eller de områder, der bliver omfattet af en ansøgning om indvinding og er opdelt i Fase IIA (miljøundersøgelser) og i Fase IIB (miljøvurdering).
Fase I. Krav til den akustiske kortlægning:
Fase IA: Storskalakortlægning:
Der gennemføres akustiske undersøgelser af det potentielle indvindingsområde som grundlag for identifikation af et eller flere ressourceområder.
1. De konkrete undersøgelser:
1.1. Der sejles med en linjeafstand i hele efterforskningsområdet, der sikrer grundlaget for afgrænsning af et eller flere ressourceområder.
1.2. Metodevalget i den indledende kortlægning tilpasses efterforskningens formål og de forventede geologiske og bathymetriske forhold i området.
2. Resultater:
Undersøgelserne afsluttes med første generationskort over havbunden i hele efterforskningsområdet med beskrivelse af alle potentielle ressourceområder. Resultaterne er grundlag for prioriteringen af områder til detaljerede undersøgelser. Alle resultater, positioner, sejllinjer, kort og tolkninger af indsamlede data afleveres til Miljøstyrelsen, jf. bilag 2.
Fase IB: Detailkortlægning:
Fase IB omfatter detailkortlægning af et eller flere af de under IA identificerede ressourceområder med henblik på at kunne afgrænse ressourceområdet og beskrive og vurdere selve råstofforekomstens udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning i det ansøgte område. Beskrivelsen skal have en detaljeringsgrad, som gør det muligt at foretage en sammenfattende vurdering af de råstofressourcemæssige, indvindingsmæssige, planlægningsmæssige og råstofhusholdningsmæssige forhold i området.
1. De konkrete undersøgelser:
1.1. Der udføres seismiske undersøgelser med metoder, der kan honorere kravene til udarbejdelse af de korttyper, der er anført under IB. 2. (resultater). Der sejles med øget linjetæthed i forhold til den indledende undersøgelse (se IA).
1.2. Der skal udover det seismiske udstyr også sejles med følgende undersøgelsesudstyr:
a) Side scan sonar med en range på maksimalt 100 m og transducerens højde over havbunden max 0,05 til 0,1 x range, samt optagelse i både høj- og lavfrekvensområde. Der sejles med en maksimal linjetæthed på 80 m for vanddybder mindre en 10 m, og en maksimal linjetæthed på 100 m for vanddybder større end 10 m.
b) Magnetometer
1.3. Detailkortlægning kan desuden omfatte:
a) Sedimentprøver på op til 50 liter.
b) Prøveboringer.
2. Resultater:
2.1. Der skal udarbejdes beskrivelse af råstofressourcens geologiske opbygning bilagt:
a) Kort over råstofressourcens udbredelse.
b) Kort over råstofressourcens volumen.
c) Kort over områdets bathymetri (se Fase IIA).
d) Kort over overfladesedimentets sammensætning (se Fase IIA).
i) Med arealmæssig angivelse af de identificerede substrattyper, jf. nedenfor.
ii) Med angivelse af eventuelle overjordstykkelser.
iii) Med angivelse af, om overfladen formodes påvirket af menneskelig aktivitet, samt billeddokumentation over den påvirkede overflade.
iv) Med angivelse af naturlig omlejring af sedimentet.
e) Analyseresultater af sedimentprøver.
Alle resultater, positioner, sejllinjer, kort og tolkninger af indsamlede data afleveres til Miljøstyrelsen, jf. bilag 2.
Følgende substrattyper anvendes:
Substrattype 1 – sand, silt og dynd: Områder bestående af finkornet blød bund eller fast sandbund (evt. med dynamiske bundformer) med varierende indslag af skaller og grus. Sand er defineret som kornstørrelser i intervallet 0,06-2,0 mm.
Substrattype 2 - sand, grus og småsten: områder som består af en blanding af groft sand og grus med en kornstørrelse på ca. 2-20 mm og småsten med størrelser på ca. 2–10 cm. Substrattypen indeholder også enkelte større sten fra ca. 10 cm, der dækker op til 10 % af havbunden.
Substrattype 3 - sand, grus og småsten samt bestrøning med større sten: Områder bestående af blandede substrater med sand, grus og småsten med en varierende mængde større sten fra ca. 10 cm dækkende 10-25 % af havbunden. Substrattypen adskiller sig fra substrattype 2 ved at indeholde et større antal sten fra ca. 10 cm. Stenene ligger oftest spredt (bestrøning) og kun i ét lag.
Substrattype 4 – stenede områder og stenrev med 25-100 % af større sten: Områder domineret af sten fra ca. 10 cm, fra tæt bestrøning til egentlige stenrev med eller uden huledannende elementer. Der kan også forekomme varierende mængder af sand, grus og småsten, samt biogene rev og/eller kalkrev i denne substrattype. Stenene kan ligge spredt i ét lag, eller danne egentlige stenrev, som rejser sig over den omkringliggende bund med sten i flere lag (huledannende).
Fase II. Krav til miljøundersøgelser og miljøvurdering
Fase IIA: Oplysninger til brug for miljøvurdering
1. De konkrete miljøundersøgelser:
Miljøundersøgelserne omfatter kortlægning af overfladesedimentet (overfladesedimentkort) og områdets bathymetri og en biologisk screening, og indbefatter det eller de områder, der ansøges om indvinding i, samt en påvirkningszone på mindst 500 m omkring området eller områderne. Hvis der konkret er grund til at antage, at der kan forekomme ikke ubetydelig sedimentspredning i en længere afstand fra indvindingsområdet end 500 m, jf. nedenfor under fase IIA, afsnit 2, skal den undersøgte påvirkningszone udvides tilsvarende.
1.1. Overfladesedimentkort og kort over områdets bathymetri:
Der skal foreligge en detaljeret kortlægning af overfladesedimentet, som viser de aktuelle forhold. Den skal være gennemført ved side scan sonar med 100 pct. dækning. Kravene anført under Fase I B, afsnit 1, skal desuden være opfyldt. Hvis der som led i en tidligere geologisk undersøgelse er udført kortlægning ved side scan sonar, der lever op til kravene, kan resultaterne heraf anvendes, hvis de ud fra en konkret vurdering må antages at afspejle de aktuelle forhold. Ansøgeren skal angive, hvilke konkrete forhold der ligger til grund for vurderingen.
Der skal foreligge en kortlægning af områdets bathymetri, som viser de aktuelle forhold.
1.2. Den biologiske screening:
For at verificere overfladesedimentets sammensætning og de biologiske samfund skal der med afsæt i overfladesedimentkortet, jf. afsnit 1.1., gennemføres en screening ved hjælp af enten punktdyk eller ROV eller paravanedyk. Anden visuel dokumentation kan anvendes, hvis den forud er godkendt af Miljøstyrelsen.
I screeningen skal også indgå en beskrivelse af dynamiske forhold på bunden i form af bølgeribber, aflejring af detritus, arealer med svovlbakterier o. lign.
1.2.1. Krav til punktdyk og ROV.
Der skal udføres mindst 4 dyk pr. overfladesedimenttype, jf. resultaterne fra fase IB, fordelt på følgende 3 dybdeintervaller:
– Fra springlaget (ca. 14-16 m vanddybde) og nedefter
– Fra springlaget til ca. 10 m vanddybde
– Fra 10 m vanddybde og opefter
1.2.2. Krav til paravanedyk.
Paravanedyk skal foretages med en træklinjetæthed på højst 300 m. Der skal som minimum være en ny melding fra dykkeren for hver 50 meter, hvor biologiske samfund rapporteres. Der skal desuden være en ny melding, hvis der sker ændring i de biologiske samfund.
2. Andre oplysninger
Inden for det eller de områder, der ansøges om indvinding i, samt påvirkningszonen skal der indhentes tilgængelige oplysninger om:
– Væsentlige habitat-, gyde- og opvækstområder for fisk.
– Verificerede rev, boblerev og sandbanker.
– Forekomst af fugle.
– Forekomst af havpattedyr.
– Positioner af skibsvrag og evt. andre kulturhistoriske interesser, som fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens kulturhistoriske database: ”Fund og Fortidsminder”.
– Øvrige interesser, herunder fiskeriinteresser, sejlruter og sejlads i øvrigt, kabler, rekreative interesser, arealer med efterladt ammunition o. lign.
Der skal indhentes relevante oplysninger til brug for vurdering af indvindingen i forhold til de miljømål og indsatsprogrammer, der er fastsat i medfør af miljømålsloven, lov om vandplanlægning eller lov om havstrategi.
Herudover skal der indhentes tilgængelige oplysninger om eventuelle andre miljø- og naturinteresser og øvrige interesser, som ud fra den indvinding, der søges om, sammenholdt med områdets beskaffenhed, kan blive påvirket.
Der skal også indhentes oplysninger om eventuel anden tilladt råstofindvinding eller andre projekter, som i kumulation med den ansøgte indvinding kan medføre, at miljø- og naturinteresser eller øvrige interesser kan blive påvirket.
Hvis der kan forekomme støjgener på land, skal der foretages beregninger af, hvilken støjbelastning der kan forventes.
Hvis den ansøgte indvinding, herunder særlig den ansøgte mængde og den forventede mængde og kornstørrelsessammensætning af det sediment, der vil blive udledt under indvinding, sammenholdt med områdets beskaffenhed, herunder eventuel eksisterende tilgængelig viden om bølge- og strømforhold, indicerer, at indvindingen kan medføre ikke ubetydelige sedimentkoncentrationer eller sedimentaflejring i områder, som ligger længere væk fra indvindingsområdet end 500 m, skal påvirkningszonen udvides på baggrund af en numerisk sedimentspredningsmodellering, så disse områder undersøges som led i de konkrete miljøundersøgelser, jf. fase IIA, afsnit 1.
Hvis den ansøgte indvinding, herunder særlig den ansøgte mængde og den forventede mængde og kornstørrelsessammensætning af det sediment, der vil blive udledt under indvinding, sammenholdt med områdets beskaffenhed, herunder eventuel eksisterende tilgængelig viden om bølge- og strømforhold, indicerer, at indvindingen kan medføre ikke ubetydelige sedimentkoncentrationer eller sedimentaflejring i påvirkningszonen, hvor der er væsentlige naturinteresser, skal der udarbejdes en numerisk sedimentspredningsmodellering.
Eventuelle andre kilder til sedimentspredning i de samme områder skal inddrages, i det omfang det er muligt og relevant.
3. Resultater:
Der skal ud fra de foretagne undersøgelser, jf. fase IIA, afsnit 1, og de indhentede oplysninger, jf. fase IIA, afsnit 2, udarbejdes:
a) Kort over overfladesedimentets sammensætning, opdelt i de overfladesedimenttyper, der er angivet under fase IB. Kortet skal være baseret på undersøgelserne nævnt under Fase II A, afsnit 1.1 og 1.2.
b) Kort med tilhørende liste over positioner af skibsvrag og andre mulige kulturhistoriske interesser. Kort og liste skal være baseret på de foretagne undersøgelser og indhentede oplysninger. Der skal vedlægges billeddokumentation fra side scan mosaik over objekter, som kan være menneskabte.
c) Kort over områdets bathymetri.
d) Kort over plante- og dyresamfund og deres arealmæssige udbredelse med biologisk signatur.
e) Kort over verificerede rev, boblerev og sandbanker.
f) Kort over forekomsten af fugle i området.
g) Kort over forekomsten af havpattedyr i området.
h) Kort over øvrige interesser i området, herunder fiskeriinteresser, sejlruter og sejlads i øvrigt, kabler, infrastrukturanlæg, herunder energiproducerende anlæg, rekreative interesser, arealer med efterladt ammunition o. lign. samt eventuelle miljø- eller naturinteresser eller øvrige interesser uden for området, som kan blive væsentligt berørt.
i) Hvis der er foretaget modellering af sedimentspredning, skal der udarbejdes kort over den forventede sedimentspredning.
Herudover skal alle resultater, herunder logbog for de gennemførte ROV- eller dykkerverifikationer, billeddokumentation, eventuelle støjberegninger og sedimentspredningsmodelleringer tolkes og beskrives.
Fase IIB. Miljøvurderingen:
Miljøvurderingen skal indeholde en beskrivelse af området og de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af den ønskede indvinding og en beskrivelse af indvindingens betydelige virkninger på området og omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på fauna, flora, havbund, vandmiljø, luft, den arkæologiske kulturarv, kystsikkerhed, fiskeri, sejlads og rekreative interesser som nærmere angivet nedenfor.
Miljøvurderingen skal indeholde en samlet vurdering af områdets biologiske værdier samt en konsekvensvurdering af påvirkninger af de biologiske værdier af den ansøgte indvinding i indvindingsområdet og i påvirkningszonen. De biologiske værdier omfatter undersøgte og beskrevne biologiske samfund samt den øvrige biologi kendt for området.
Miljøvurderingen skal desuden indeholde en konsekvensvurdering, der beskriver indvindingens mulige virkninger på området, påvirkningszonen og omgivelserne i øvrigt, herunder miljø, natur, arkæologiske og geologiske interesser, rekreative interesser, infrastrukturanlæg, herunder energiproducerende anlæg, risiko for oversvømmelse eller erosion af kysten, fiskerimæssige interesser, skibs- og luftfarten samt strøm- og bundforhold.
Miljøvurderingen skal indeholde en vurdering af, hvor meget dybden forøges i indvindingsområdet, og om overfladesedimenttypen ændres i indvindingsområdet eller påvirkningszonen som følge af indvindingen. Det skal desuden vurderes, om dybdeændringerne og i givet fald ændring af overfladesedimenttype medfører en væsentlig ændring af, hvilke biologiske samfund der vil kunne etableres.
Miljøvurderingen skal indeholde en vurdering af, hvor stort et samlet område, der påvirkes af indvindingen.
Der skal ske en vurdering af indvindingens mulige påvirkninger af internationale naturbeskyttelsesområder, herunder om den planlagte indvinding kan påvirke et Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag, jf. bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Der skal ligeledes foretages en vurdering af, om den planlagte efterforskning kan påvirke fuglebestande uden for fuglebeskyttelsesområder eller fuglebestande, som ikke er på udpegningsgrundlaget for et fuglebeskyttelsesområde. Desuden skal der ske en vurdering af, om den planlagte indvinding kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Hvor det er relevant, skal der ske en vurdering af indvindingen i forhold til de miljømål og indsatsprogrammer, der er fastsat i medfør af miljømålsloven, lov om vandplanlægning eller lov om havstrategi.
Indvindingens mulige virkninger på nærliggende områder, hvor der ikke kan gives tilladelse til råstofindvinding, eller hvor adgang til at give tilladelse er begrænset, og på andre nærliggende beskyttelsesområder skal vurderes.
Miljøvurderingen skal indeholde en vurdering af, om sedimentspredningen har negative konsekvenser uden for indvindingsområdet.
Det skal vurderes, om de enkelte effekter af indvindingen vil være irreversible, og hvor hurtigt en eventuel retablering af de berørte biologiske samfund og naturtyper kan forventes at ske.
Hvis der søges om tilladelse til indvinding, som kan udføres på flere alternative måder, f.eks. som stik- eller slæbesugning, eller ved forskellig fordeling af indvindingen i indvindingsområdet, skal vurderingen belyse de mulige konsekvenser af de forskellige alternativer.
Miljøvurderingen skal omfatte en vurdering af konsekvenserne af den ansøgte indvindingsintensitet, herunder indvinding på et år af den maksimale årlige mængde, som der søges tilladelse til, og indvinding af den samlede mængde på kortest mulig tid.
Miljøvurderingen skal desuden indeholde en vurdering af konsekvenserne af indvindingen i kumulation med anden tilladt indvinding og med andre projekter.
Hvis der i det samme område er en gældende tilladelse til indvinding, hvor hele den tilladte mængde ikke er indvundet, skal miljøvurderingen omfatte både den ansøgte mængde og den tilladte restmængde.
Miljøvurderingen skal indeholde en vurdering af effekten af foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå eller nedbringe eller om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet m.v. på kort og på langt sigt, jf. § 8, stk. 3, nr. 11.