Klimasyn, jf. § 10, stk. 1, herunder de klimagennemgange der udføres som del af energiledelsessystemer eller miljøledelsessystemer, jf. § 11, stk. 1, skal som minimum
1) bygge på ajourførte, målte og sporbare data om CO2-udledninger,
2) omfatte en detaljeret gennemgang af minimum 90 pct. af udledningsprofilen for industrielle aktiviteter, bygninger eller grupper af bygninger, anlæg og processer, herunder transport,
3) udpege CO2-reduktionsmuligheder med henblik på at nedbringe CO2-udledningen,
4) afdække potentialet for omkostningseffektiv anvendelse af produktion af vedvarende energi,
5) bygge på en livscyklusomkostningsanalyse for at tage hensyn til langsigtede reduktioner, langsigtede investeringers restværdier og kalkulationsrenter, når det er muligt,
6) være forholdsmæssige og tilstrækkeligt repræsentative til at gøre det muligt at tegne et troværdigt billede af virksomhedens CO2-udledninger og pålideligt identificere de betydeligste muligheder for reduktioner, og
7) give mulighed for detaljerede og validerede beregninger af de foreslåede foranstaltninger, således at der tilvejebringes præcise oplysninger om potentielle reduktioner.