Bilag 2

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Indholdet af prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.)

  • Bilag 2 (Hjælpemidler)

  • Bilag 3 (Brug af it-udstyr)

  • Bilag 4 (Praktiske og proceduremæssige forhold ved afholdelse af prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.)

Hjælpemidler
Bilag 2

1. Oversigt over tilladte ordbøger ved den skriftlige del af prøverne

Alle ordbøger, herunder elektroniske ordbøger, der ikke er internetbaserede, må anvendes, dog ikke ved læseforståelse.

2. Andre hjælpemidler

2.1. Det er tilladt at medbringe selvproducerede ordbøger, hvis der ikke findes autoriserede ordbøger fra prøvedeltagerens modersmål til dansk og omvendt.

2.2. Det er tilladt at medbringe en liste over uregelmæssige verber.

2.3. Ved Prøve i Dansk 1 er det, foruden ovennævnte, tilladt at medbringe selvproducerede ordlister samt billedordbøger, der indeholder billeder ledsaget af enkeltord.

2.4. Den prøveansvarlige skal godkende det selvproducerede materiale inden prøven.

3. Ansvarsfordeling

3.1. Prøvedeltageren har selv ansvaret for at medbringe de til prøven tilladte hjælpemidler og skriveredskaber.

3.2. Udbyderen skal stille et antal eksemplarer af dansk-danske ordbøger og danske retskrivningsordbøger til rådighed ved skriftlige prøver.

3.3. Udbyderen kan stille øvrige tilladte hjælpemidler, herunder ordbøger i fremmedsprog-dansk, dansk-fremmedsprog og fremmedsprog-fremmedsprog til rådighed, i det omfang udbyderen råder over dem.