Bilag 2

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Indholdet af prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.)

  • Bilag 2 (Hjælpemidler til skriftlig fremstilling)

  • Bilag 3 (Brug af it-udstyr)

  • Bilag 4 (Praktiske og proceduremæssige forhold ved afholdelse af prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.)

Hjælpemidler til skriftlig fremstilling
Bilag 2

1. Oversigt over tilladte ordbøger

Alle ordbøger, herunder elektroniske ordbøger, der ikke er internetbaserede, må anvendes.

2. Andre hjælpemidler

2.1. Det er tilladt at medbringe selvproducerede ordbøger, hvis der ikke findes autoriserede ordbøger fra prøvedeltagerens modersmål til dansk og omvendt.

2.2. Det er tilladt at medbringe en liste over uregelmæssige verber.

2.3. Ved Prøve i Dansk 1 er det, foruden ovennævnte, tilladt at medbringe selvproducerede ordlister udarbejdet efter retningslinjer fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration samt billedordbøger, der indeholder billeder ledsaget af enkeltord.

2.4. Den prøveansvarlige skal godkende, at det selvproducerede materiale kan anvendes til prøven inden prøven afholdes

3. Ansvarsfordeling

3.1. Prøvedeltageren har selv ansvaret for at medbringe de til prøven tilladte hjælpemidler og skriveredskaber.

3.2. Udbyderen skal stille et antal eksemplarer af dansk-danske ordbøger og danske retskrivningsordbøger til rådighed ved skriftlige prøver.

3.3. Udbyderen kan stille øvrige tilladte hjælpemidler, herunder ordbøger i fremmedsprog-dansk, dansk-fremmedsprog og fremmedsprog-fremmedsprog til rådighed, i det omfang udbyderen råder over dem.