A. Borgerlig ret
Ansøgeren skal bl.a.:
1. Kende de vigtigste transportkontrakter, der anvendes inden for vejtransport, og de deraf følgende rettigheder og forpligtelser.
2. Være kvalificeret til at forhandle en transportkontrakt, så den bliver retsgyldig, bl.a. med hensyn til transportbetingelserne.
3. Kunne bedømme en klage fra ordregiveren over skader, der er forvoldt passagererne eller deres bagage som følge af en ulykke under befordringen, eller over skader som følge af forsinkelsen, samt kunne vurdere, hvilke følger denne klage får for hans kontraktlige ansvar.
B. Handelsret
Ansøgeren skal bl.a.:
1. Kende betingelserne og formkravene for at kunne drive handelsvirksomhed samt kende erhvervsdrivendes generelle forpligtelser (registrering, forretningsbøger osv.) samt følgerne af en konkurs.
2. Have et rimeligt kendskab til de forskellige selskabsformer samt reglerne for deres oprettelse og drift.
C. Arbejdsmarkeds- og sociallovgivning
Ansøgeren skal bl.a.:
1. Kende de for vejtransportsektoren relevante arbejdsmarkedsinstitutioners rolle og funktion (fagforeninger, samarbejdsudvalg, personalerepræsentanter, arbejdsinspektører osv.).
2. Kende arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til social sikring.
3. Kende de regler, der gælder for arbejdskontrakter, der indgås med forskellige arbejdstagerkategorier i vejtransportvirksomheder (kontraktformer, parternes forpligtelser, arbejdsvilkår og arbejdstid, ferie med løn, aflønning, opsigelse af kontrakt osv.).
4. Kende bestemmelserne om køretid, hviletid og arbejdstid, særlig i forordning (EØF) nr. 3821/85, forordning (EF) nr. 561/2006, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF og direktiv 2006/22/EF, samt de praktiske gennemførelsesbestemmelser til disse bestemmelser.
5. Kende bestemmelserne om grundlæggende kvalifikationer og efteruddannelse for erhvervschauffører, særlig dem, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF.
D. Skattelovgivning
Ansøgeren skal bl.a. kende bestemmelserne om:
1. Moms på transporttjenesteydelser.
2. Vægtafgifter.
3. Afgifter på visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt de brugsafgifter, der opkræves ved benyttelse af visse infrastrukturanlæg.
4. Indkomstskat.
E. Forretningsmæssig og økonomisk virksomhedsledelse
Ansøgeren skal bl.a.:
1. Kende retsforskrifterne og de praktiske regler for anvendelse af check, veksler, egenveksler, kreditkort og andre betalingsmidler eller -måder.
2. Kende de forskellige låneformer (banklån, remburs, kautionering, belåning af fast ejendom, leasing, leje, factoring osv.) samt de byrder og forpligtelser, de indebærer.
3. Vide, hvad en status er, hvordan den ser ud, og hvordan den fortolkes.
4. Kunne læse og fortolke en resultatopgørelse.
5. Kunne foretage en analyse af virksomhedens finansielle og rentabilitetsmæssige situation, bl.a. på grundlag af finansielle nøgletal.
6. Kunne lægge et budget.
7. Kende de forskellige bestanddele af virksomhedens kostpris (faste omkostninger, variable omkostninger, driftsmidler, afskrivninger osv.) og kunne foretage beregninger pr. køretøj, pr. tilbagelagt kilometer, pr. tur eller pr. ton.
8. Kunne udarbejde en skematisk fremstilling af hele personalets organisation inden for virksomheden, tilrettelægge arbejdsplaner osv.
9. Kende principperne for marketing, reklame og PR-virksomhed, herunder transporttjenesteydelser, salgsfremstød og udarbejdelse af kundekartoteker osv.
10. Kende de forskellige forsikringsformer, der er karakteristiske for vejtransport (ansvarsforsikring, personskadeforsikring/livsforsikring, tingsskadeforsikring og rejsegodsforsikring) samt de garantier og forpligtelser, de indebærer.
11. Kende de forskellige former for anvendelse af elektronisk datatransmission på vejtransportområdet.
12. Kunne anvende reglerne for billetpriser og prisdannelse inden for offentlig og privat personbefordring.
13. Kunne anvende reglerne om fakturering af buskørselsydelser.
F. Adgang til markedet
Ansøgeren skal bl.a.:
1. Kende de faglige regler for vejtransport for fremmed regning, for leje af erhvervskøretøjer, for underentreprise, herunder reglerne for den officielle organisering af erhvervet, adgangen til det, tilladelser til vejtransport inden og uden for Fællesskabets område samt reglerne vedrørende kontrol og sanktioner.
2. Kende bestemmelserne om oprettelse af en vejtransportvirksomhed.
3. Kende de forskellige dokumenter, der kræves til udførelse af vejtransporttjenesteydelser og være i stand til at indføre kontrolmetoder til sikring af, at der såvel i virksomhedens lokaler som i køretøjerne befinder sig de reglementerede dokumenter, der vedrører hver udført transport, bl.a. dokumenter vedrørende køretøjer, føreren, godset eller passagerernes bagage.
4. Kende reglerne for organiseringen af markedet for buskørsel.
5. Kende reglerne for oprettelse af busruter og være i stand til at udarbejde transportplaner.
G. Tekniske standarder og tekniske aspekter af driften
Ansøgeren skal bl.a.:
1. Kende reglerne for køretøjers vægt og dimensioner i medlemsstaterne samt procedurerne for de særlige transporter, der ikke falder ind under disse regler.
2. Alt efter virksomhedens behov kunne vælge passende køretøjer samt de dertil hørende bestanddele (chassis, motor, transmissionssystem, bremsesystem osv.).
3. Kende formaliteterne i forbindelse med godkendelse, indregistrering og syn af disse køretøjer.
4. Kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes til støjbekæmpelse samt til bekæmpelse af luftforurening som følge af emissioner fra motorkøretøjer.
5. Kunne udarbejde periodiske vedligeholdelsesplaner for køretøjerne og deres udstyr.
H. Vejtrafiksikkerhed
Ansøgeren skal bl.a.:
1. Kende de kvalifikationer, der kræves af det kørende personale (kørekort, sundhedsattester, duelighedsbeviser osv.).
2. Kunne træffe foranstaltninger til sikring af, at chaufførerne overholder gældende færdselsregler, forbud og trafikbegrænsninger i de forskellige medlemsstater (hastighedsbegrænsninger, forkørselsrettigheder, regler for standsning og parkering, lygteføring, vejskiltning osv.).
3. Kunne udarbejde instrukser til chaufførerne om kontrol af sikkerhedsbestemmelserne dels vedrørende transportmateriellets, udstyrets og ladningens tilstand, dels vedrørende forebyggende adfærd.
4. Kunne indføre regler for, hvordan man skal forholde sig i ulykkestilfælde, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå gentagne ulykker eller grove overtrædelser af færdselsreglerne.
5. Kunne iværksætte procedurer for sikkerhedsmæssigt forsvarlig fastgørelse af godset og kende teknikkerne hertil.
6. Have alment kendskab til vejnettet i medlemsstaterne.
I. Trafiksikkerhedsledelse
Ansøgere skal bl.a.:
1. Kunne udarbejde målsætninger og trafiksikkerhedspolitik.
2. Kunne udarbejde registreringssystemer, der belyser frekvens, art og årsag til uheld.
3. Kunne udarbejde en plan for, hvorledes medarbejdere inddrages og informeres omkring virksomhedens trafiksikkerhedspolitik.
4. Kunne indføre systemer for måling af brændstofforbrug.
5. Være orienteret om indholdet af en chaufførhåndbog bl.a. med beskrivelse af chaufføradfærd samt kunne beskrive, hvorledes håndbogen vedligeholdes og håndhæves.
6. have kendskab til certificeringsordninger om trafiksikkerhed.