Bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum § 27

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1454 af 25. november 2022

§ 27

For behandlingen af en ansøgning om visum opkræves betaling efter reglerne i visumkodeksen.

Stk. 2 For behandlingen af en ansøgning om visum ved grænsen opkræves betaling på 600 kr. For børn i aldersgruppen 6-11 år opkræves 300 kr. For børn under 6 år opkræves ingen betaling. I tilfælde af flyforsinkelse, uforudset flyruteændring, nødlanding eller lignende omstændigheder opkræves ikke betaling. For behandlingen af sager efter § 21, stk. 1, opkræves betalingen af Udlændingestyrelsen. For behandlingen af sager efter § 21, stk. 3, opkræves betalingen af politiet. Der udstedes kvittering til ansøgeren for betalingen.

Stk. 3 For behandlingen af en ansøgning om forlængelse af visum efter § 22, stk. 1 eller stk. 2, opkræves betaling på 225 kr. Medfører ansøgningen, at visummet forlænges efter stk. 1, tilbagebetales beløbet til ansøgeren. Der kan undlades opkrævning af betaling, hvis ansøgningen utvivlsomt vil føre til forlængelse af visummet efter stk. 1.