Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter lov om social service § 13

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1480 af 05. december 2023

Tilskud til genbevilling af automatisk transmission
§ 13

Der kan tidligst ydes nyt tilskud til automatisk transmission 8 år efter, at det sidste tilskud, jf. § 12, stk. 1, er givet, jf. dog stk. 2. Ansøgeren kan indgive ansøgning om genbevilling efter 7 år, således at kommunalbestyrelsen allerede fra dette tidspunkt kan påbegynde sagsbehandlingen.

Stk. 2 Der kan ydes tilskud til automatisk transmission inden 8 år efter, at det sidste tilskud er givet, når

  • 1) bilen ikke længere er egnet på grund af en ændring af ansøgerens funktionsevne,

  • 2) ansøgeren har været nødt til at udskifte sin bil af helbredsmæssige årsager,

  • 3) ansøgeren har været nødt til at udskifte sin bil af hensyn til sin familiesituation,

  • 4) det ved erklæring fra en synsvirksomhed dokumenteres, at udskiftning af bilen er nødvendig,

  • 5) bilen er totalskadet,

  • 6) bilen ikke kan repareres,

  • 7) det ved erklæring fra en synsvirksomhed dokumenteres, at udgifterne til reparation af bilen vil være uforholdsmæssigt store,

  • 8) den automatiske transmission ikke kan repareres, eller

  • 9) det ved erklæring fra en synsvirksomhed dokumenteres, at udgifterne til reparation af den automatiske transmission vil være uforholdsmæssigt store.