Reklame for lægemidler på internettet er omfattet af de samme regler som anden reklame for lægemidler.
Stk. 2 Reklame på internettet behandles som reklame over for offentligheden, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Reklame på internettet, hvor adgangen til oplysningerne via krav om personlig adgangskode eller på anden effektiv måde er begrænset til sundhedspersoner og personer beskæftiget med salg af lægemidler uden for apoteker, behandles som reklame over for sundhedspersoner m.fl.