Bekendtgørelse om regnskab, revision og tilskudskontrol m.m. ved erhvervsakademier § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1614 af 28. december 2022

Regnskab og årsrapport
§ 1

Institutionen er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v., bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. og Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.

Stk. 2 Institutionen fører regnskab efter Uddannelses- og Forskningsstyrelsens konterings- og fordelingsvejledning, der fastsætter en fælles kontoplan for uddannelsesinstitutionerne under Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Konterings- og fordelingsvejledningen offentliggøres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen senest den 1. oktober i året inden regnskabsåret.

Stk. 3 Institutionen opstiller og aflægger årsrapport, inklusiv målrapportering, efter den årsrapportskabelon, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har fastsat.