Bekendtgørelse om produkter til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære § 23

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 811 af 03. juni 2022

§ 23

Før distributøren gør et produkt tilgængeligt på markedet, skal den pågældende kontrollere, at:

  • 1) Det er forsynet med CE-mærkningen, hvor det er relevant.

  • 2) Det er ledsaget af EU-overensstemmelseserklæring eller overensstemmelsesattesten og den krævede dokumentation.

  • 3) Det er ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på dansk.

  • 4) Fabrikanten har opfyldt kravene i § 8 og § 9, stk. 1.

  • 5) En eventuel importør har opfyldt kravene i § 17.

Stk. 2 Ved eller burde distributøren vide, at et produkt ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag 2, må denne ikke gøre produktet tilgængeligt på markedet, før det er blevet bragt i overensstemmelse med kravene.

Stk. 3 Ved eller burde distributøren vide, at et produkt, som den pågældende har gjort tilgængeligt på markedet, ikke er i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse, skal denne straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe produktet i overensstemmelse med lovgivningen eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.

Stk. 4 Udgør et produkt en risiko, skal distributøren straks underrette Sikkerhedsstyrelsen og de kompetente nationale myndigheder i de pågældende medlemsstater, hvor den pågældende har gjort tilgængeligt på markedet, herom. Distributøren skal samtidig give nærmere oplysninger om særligt den manglende overensstemmelse med lovgivningen og de trufne foranstaltninger. Distributøren skal endvidere underrette fabrikanten herom.

Stk. 5 Udgør et produkt en risiko, skal distributøren endvidere underrette fabrikanten eller importøren samt Sikkerhedsstyrelsen og de øvrige markedsovervågningsmyndigheder herom.